Annonce
Indland

Religiøse regler kan fange muslimske kvinder i ægteskab

For nogle muslimske kvinder er en juridisk skilsmisse ikke nok, viser rapport fra Vive.

Muslimske kvinder kan blive fanget et sted mellem dansk lov og religiøs praksis, når de ønsker at blive skilt.

De kan stå med en juridisk skilsmisse jævnfør dansk lov, men også med en nikah - en slags religiøs ægteskabskontrakt - som forbliver i kraft, og som dermed binder dem til det ægteskab, som de ønsker at forlade.

Det er en af de udfordringer, som en 279 sider lang rapport fra forskningsinstituttet Vive har fundet for minoritetskvinder, der ønsker at blive skilt.

Rapporten er resultatet af samtaler med 37 fraskilte kvinder, hvor der primært er tale om kvinder med muslimsk baggrund. Derudover har 48 fagfolk og islamiske autoriteter bidraget.

Forskerne bag har fået til opgave at undersøge, hvilke problemer der kan føre til konfliktfyldt skilsmisse med fokus på muslimsk praksis.

Derfor har forskerne heller ikke undersøgt, hvor udbredt de forskellige problemer er. I stedet har de fokuseret på at kunne forstå de forskellige problemer.

Her har de fundet flere forskellige situationer, forklarer Anika Liversage, der er en af forskerne bag rapporten.

I den ene ende af spekteret er kvinder, der accepterer at leve i et voldeligt ægteskab, fordi de frygter for konsekvenserne ved en skilsmisse.

Det kan være både trusler, chikane, vold eller bortførelse af børn begået af ægtemanden eller andre i nærmiljøet, der ikke ønsker skilsmissen. Det kan også være en frygt for at miste sin opholdstilladelse, fordi den er bundet op på manden.

- For nogle muslimske kvinder kan der være den yderligere udfordring, at selv om din skilsmisse ved et dansk familieretshus gør dig skilt i juridisk forstand, er det ikke noget, din mand og dit miljø respekterer, fordi de har en anden opfattelse af, hvad der udgør en skilsmisse, siger Anika Liversage.

- Der kan kvinden ikke bare ensidigt gå sin vej, så hun anses fortsat for at være gift i nikah. Den kan hun have svært ved at komme ud af uden mandens medvirken.

Anika Liversage fortæller, at forskerne også er stødt på, at den juridiske skilsmisse og den religiøse skilsmisse nogle steder er koblet sammen.

Her vil moskéen i separationsperioden forsøge at mægle mellem parret. Hvis parret møder op, og kvinden stadig ønsker at blive skilt, når separationsperioden er omme, vil deres nikah opløses som en automatisk følge af den juridiske skilsmisse.

- Man har dermed fået koblet nikah-opløsningen med skilsmissen efter dansk ret, siger Anika Liversage.

- Det er bare ikke alle, der har den kobling. Slet ikke hvis de er gift i oprindelseslandet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Danmark For abonnenter

Offer for mishandling i sms: 'Hey, far! Jeg har brug for din hjælp nu'

Annonce