Annonce
Debat

Religioner skal kunne kritiseres

Religion: Jeg noterer mig, at Elvir Abaz fortsætter sit korstog - eller i denne sammenhæng hedder det måske jihad - imod afskaffelsen af blasfemiparagraffen.

Politiassistenten bruger behændigt sin ytringsfrihed, men udviser samtidig en alarmerende dårlig dømmekraft. Abaz glemmer i sin indædte kamp imod blasfemiparagraffen, at det ikke var Paludan, det fæhoved, men derimod muslimske bøller, støttet af den voldelige yderste venstrefløj, der satte gaderne i brand. Hvis det muslimske miljø havde optrådt voksent, havde det ikke været nødvendigt med den store politiindsats. Man sidder tilbage med det indtryk, at Paludan reelt kun var et påskud for at lave ballade. Her giver det stof til bekymring, når en politiembedsmand kalder politikere for ”papegøjer” og ”naive”, når de forsvarer ytringsfriheden og grundlæggende demokratiske principper.

Måske burde politiassistenten i stedet gøre som Morten Østergaard, der med en behændig politisk manøvre fik imamer til at opfordre deres menigheder til at stemme på de radikale. Jeg opfordrer derfor politiassistent Abaz til at udvise rettidig omhu og få imamerne til at fortælle deres menigheder, hvordan man lever i et demokratisk samfund, hvor det er naturligt, at betvivle og kritisere religioner, hvad enten det er kristendommen, islam eller min egen tro, asa-troen. For eksempel har tidligere kirkeminister Bertel Haarder i flere tilfælde udtalt sig dybt blasfemisk om min tro, uden at det udløste voldelige optøjer.

Jeg deler politiassistentens bekymring for den stigende vold i muslimske miljøer. Især den stigende islamisering af anden- og tredje generationsindvandrere, bør give anledning til bekymring. Det er de betændte miljøer, politiassistenten skal bekæmpe - ikke de demokratiske kræfter i Danmark. Abaz, lige nu går du uromagernes ærinde.

Annonce
Erik Lysbjerg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce