Annonce
Danmark

Rema-købmand ramt af shitstorm: Bliver beskyldt for hverdags-sexisme

Købmand Allan Bruun havde ikke forudset, hvor meget omtale tre af Rema 1000 Uhrhøjs Facebook-opslag kunne få, da han i september slog dem op. Arkivfoto: Mette Mørk
Rema 1000 på Uhrhøj i Vejle er kommet i problemer på Facebook efter en række kontroversielle opslag. Købmand Allan Bruun siger selv, at det hele var ment i sjov. Men Everyday Sexism Project Danmark er langt fra enig.

Vejle: Tre Facebook-opslag fra Rema 1000 på Uhrhøj har været nok til at starte en shitstorm mod butikken, hvor købmand Allan Bruun beskyldes for at bedrive "hyggesexisme".

Opslagene, som var op mod en måned gamle, fik sindene i kog på Facebook-siden "Everyday Sexism Project Danmark", hvor der i skrivende stund er kommet 164 kommentarer og 416 "synes godt om".

Opslagene på butikkens side er fjernet nu. Men man kunne blandt andet læse om butikkens statusoptælling:

Her var der lagt et billede op af to kvindelige ansatte med ordene: "Vi holder status i dag. Jeg har uheldigvis fundet de to eneste hunkøn, der ikke kan multitaske. Blot en af deres mange mangler."

Og: "Vi kom igennem trods store udfordringer med personalet. Pigerne har kun 10 fingre - derfor opstod der problemer med alle de varer, hvor antallet var over 10."

Annonce

Det er jo min kone og så min souschef, som jeg har haft ansat i snart 10 år, jeg omtaler, og det er jo bare fis, jeg laver med dem. De laver jo også fis med mig, og vi har en rigtig, rigtig god tone i vores butik. Så det var da godt nok vanvittigt.

Allan Bruun, købmand, Rema 1000, Uhrhøj

Hvor klam er han så i hverdagen?

Blandt de mange kommentarer på Everyday Sexism Project Danmarks Facebook-opslag lyder det blandt andet:

- Wouw! Uanset om de havde været piger eller drenge, er det da bare ikke i orden at skrive så nedsættende om sit personale! Jeg er glad for, min chef ikke er sådan!, skriver Nanna Højlund.

- Man kan allerede høre opløbet til en "Arj... det er jo bare humor, man må da heller ikke sige noget mere"-undskyldningen komme fra Røv Allan fra Rema 1000, skriver John Peter James Joyce.

- Når han opfører sig så uintelligent og ubehageligt på SoMe, gad vide, hvor klam han så formår at være, når de arbejder sammen i hverdagen? Line Marie Skjoldan.

På Uhrhøj i Vejle er købmand Allan Bruun rystet og uforstående over for de barske reaktioner:

- Det er jo min kone og så min souschef, som jeg har haft ansat i snart 10 år, som jeg omtaler. Og det er jo bare fis, jeg laver med dem. De laver jo også fis med mig, og vi har en rigtig, rigtig god tone i vores butik. Så det var da godt nok vanvittigt, siger Allan Bruun til Vejle Amts Folkeblad.

Kunderne synes, det er sjovt

Everyday Sexism Project Danmark synes derimod, at opslaget er et eksempel på noget helt andet end sjov.

- Det er et klassisk eksempel på det, vi kalder for hyggesexisme. Det bliver som regel affærdiget med, at det jo bare er for sjov, og "kan I ikke tage en joke?" Det er interessant, at vi i disse tider bliver mere og mere opmærksomme på racisme og homofobi og den slags. Men der er meget lidt opmærksomhed på det, som man kan kalde hyggesexsisme, hvor det er okay, at man gør lidt grin med og er lidt nedladende over for kvinder. I det her tilfælde to kvindelige ansatte, siger Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark.

Allan Bruun holder fast i, at det nu engang er sådan, tonen er mellem ham og hans ansatte, og at butikkens kunder finder tonen og hans opslag sjove.

- Kunderne kommer jo nogle gange hen til os og siger, det er sjovt og griner af det. En dag havde jeg slået op, at jeg havde glemt en af mine ansattes fødselsdag, og jeg skrev, at hun var blevet sur. Det var der nogle kunder, der syntes var sjovt, siger han.

Zen Donen forklarer, at eksemplet fra Rema 1000 på Uhrhøj ikke er enestående. Og at det hænger sammen med måden, vi ser sexisme på.

- Lige præcis, når det handler om sexisme, er der meget mere overbærenhed omkring det, end der er med alle mulige andre ting. Det er også derfor, vi synes, det er et meget godt eksempel, men det er absolut ikke det eneste. Det er bare med til at normalisere de her ting, og fordi det er så udbredt, så stopper vi sjældent op og tænker over det, siger Zen Donen.

Hvem er Everyday Sexism Project Danmark?

Everyday Sexism Project Danmark er en frivillig forening med det formål at oplyse om og bekæmpe sexisme og samle beretninger om den hverdagssexisme, som kvinder oplever.

"Det betyder ikke, at andre køn ikke kan opleve diskrimination, men dette er vores fokus. Fra tilråb på gaden til seksuelle overgreb, fra kønsstereotyper i børnehaven til seksualisering i medierne og forskelsbehandling på arbejdspladsen. Fra de mindre hændelser til de mest graverende," skriver foreningen om sig selv.

På hjemmesiden http://danmark.everydaysexism.com/ kan man anonymt fortælle om chikane, overgreb, tilråb, uønsket kontakt, og sexistiske bemærkninger eller opførsel i alle sammenhænge.

Kilde: Everyday Sexism Project Danmark

Slut med opslag

Købmand Allan Bruun understreger, at hans to ansatte ikke har følt sig ramt af opslagene, og at de selv laver sjov med ham på Facebook. Allan Bruun har dog alligevel valgt at tage konsekvensen af dagens oplevelser. Han har besluttet, at der fremover kun skal være de gængse tilbudsopslag.

- Hvis mine medarbejdere virkelig var så dårlige, som opslagene antyder, så tror jeg ikke jeg ville skrive det offentligt. Men de opslag er jo det, folk godt kan lide. Det er det, de kommer og snakker med os om. Jeg er jo nødt til nu at lave de der dødhamrende kedelige opslag, men det er bare så upersonligt. Men jeg laver ikke sådan nogle opslag en anden gang, siger Allan Bruun.

Zen Donen understreger, at Everyday Sexism Project Danmark ikke har været ude på at skabe en shitstorm, men at folk kan agere, som de vil.

- Vi er ikke interesserede i at lukke munden på nogen. Folk må gøre, hvad de vil, men de kan så ikke forvente ikke at blive udsat for kritik. Sådan er det også med Allans opslag. Det er helt fint, hvis det har fået Allan til at tænke sig om, siger Zen Donen.

Allan Bruun har efterfølgende skrevet et opslag på Rema 1000 Uhrhøjs side, hvori han undskylder for det, han har skrevet.

"Jeg har fundet de to eneste hunkøn, der ikke kan multitaske," skriver Allan Bruun blandt andet. Screenshot fra Facebook
Pigerne i forretningen kunne kun tælle til 10 - måtte man forstå. Screenshot fra Facebook
Købmanden glemte Anne Dortes fødselsdag - "så nu er hun lige så sur som de andre gamle koner, der arbejder her." Screenshot fra Facebook
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce