Annonce
Erhverv

Rentesikre lån er blevet et stort hit hos danske boligejere

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
De meget lave renter har været med til at flytte boligejere væk fra lån med variabel rente til fast rente.

De danske boligejeres lånelyst er steget betragteligt i 2019.

Samlet har de danske boligejere sidste år optaget yderligere realkreditlån for 76 milliarder kroner.

Det svarer til en stigning på mere end fem procent, som er den største stigning i mere end et årti. Det viser tal fra Nationalbanken.

Bag stigningen ligger et boom i de fastforrentede lån, som det seneste år er steget med 91 milliarder kroner.

Omvendt er lån med variabel rente gået tilbage med 15 milliarder kroner.

- Boligejernes lånelyst fik vinger i 2019, og det er i altovervejende grad de rentesikre lån, som brager frem.

- Det betyder, at fast rente nu står til at blive det mest udbredte hos boligejerne indenfor ganske nær fremtid. Og det er ikke set i mere end et årti, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

Udviklingen skyldes ikke mindst det mærkbare rentefald på de fastforrentede lån, hvor renten blev halveret i 2019 fra to procent til en procent.

I en periode var renten sågar nede på en halv procent.

I øjeblikket er renten ikke langt fra det niveau oven på et nyt og vedvarende rentefald som følge af uro i Mellemøsten og frygt for coronavirus.

Det er dog ikke alene det lavere renteniveau, som har trukket vandringen fra variabel til fast rente, bemærker Jeppe Juul Borre.

- Gennem den senere årrække er bidragssatsen steget mest på lån med variabel rente.

- Samtidig er der kommet flere myndighedstiltag, som begrænser mulighederne for at optage et variabelt forrentet lån for visse boligejere, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Coronavirus: Nye patienter testet på Aarhus Universitetshospital

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce