Annonce
Udland

Repræsentanternes Hus stemmer imod rigsretssag mod Trump

Kevin Lamarque/Reuters
Demokrat må opgive en rigsretssag mod Donald Trump efter præsidentens tweets mod kvindelige kongresmedlemmer.

Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at opgive en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, for nu.

Med stemmerne 332 mod 95 var der overvejende flertal for at opgive en resolution, der skulle lede til en rigsretssag mod Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden bag resolutionen, demokratiske Al Green, have angiveligt set sit snit til at udnytte en voksende kritik af USA's præsident efter hans seneste Twitter-angreb mod kvindelige kongresmedlemmer.

Det er tredje gang, at Green må opgive at få en rigsretssag igennem mod Trump.

Imens er det første gang, at Green får en resolution afvist, mens Demokraterne har flertal i Repræsentanters Hus.

Donald Trump fejrede afgørelsen på Twitter ved at skrive:

- Dette er måske det mest åndssvage og tidskrævende projekt, jeg nogensinde har skullet arbejde på.

- Det burde aldrig blive tilladt at gøre mod en amerikansk præsident igen.

Tirsdag stemte Repræsentanternes Hus for at fordømme Trumps Twitter-angreb.

Teksten i resolutionen lyder:

- Vi fordømmer kraftigt præsident Donald Trumps racistiske kommentarer, der har legitimeret og forøget frygten for og hadet mod nye amerikanere og farvede personer.

Sagen begyndte at rulle, da Trump søndag tweetede, at fire kvindelige demokrater i Kongressen "skulle tage hjem og rette op på de fuldstændig ødelagte og kriminalitetsramte lande, de kom fra."

De amerikanske medier mener, at der er tale om demokraterne Alexandria Ocasio-Cortez fra New York, Ilhan Omar fra Minnesota, Ayanna Pressley fra Massachusetts og Rashida Tlaib fra Michigan.

Af de fire er kun Ilhan Omar født uden for USA. Hun ankom til Minneapolis i 1997 som flygtning fra Somalia.

Siden tweetet er det væltet ind med kritik både fra demokrater og verdensledere, men også flere republikanere har taget afstand fra præsidentens udtalelser.

Donald Trump forsvarede selv sine tweets mandag og sagde, at de ikke var racistiske.

- Kritikken bekymrer mig ikke, da mange er enige med mig, lød det fra Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AP.

Senere mandag svarede de fire kvinder igen på Trumps udfald på en fælles pressekonference.

Ocasio-Cortez mener, at Trump med sine tweets forsøger at distrahere vælgerne.

- Svage hjerner og ledere udfordrer vores loyalitet til vores land for at undgå at debattere politikken, sagde hun ifølge CNN.

Ilhan Omar var inde på det samme:

- Dette er agendaen for hvide nationalister. Det er lige meget, om det sker i chatfora, på nationalt tv eller som nu i Det Hvide Hus' have, sagde hun på pressekonferencen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce