Annonce
Aarhus

Restaurant Latin åbner igen: Derfor var der lukket

<p>Latin på det kendte hjørne har været lukket siden 12. september, men fra på torsdag er den åben igen. Foto: Kim Haugaard</p>

Efter at have været lukket siden 1. september åbner Restaurant Latin nu igen i det århusianske Latinerkvarter.

På adressen Klostergade 2A står ejeren Philip Tahi igen i restauranten og tager glad mod gæsterne.

Annonce

»Fra på torsdag kl. 18 er vi tilbage med vores velkendte franske mad, vin og varme stemning,« siger han.

Restauranten har været lukket efter uoverensstemmelser med ejeren af ejendommen, men det vil Tahi ikke ind på. Han har vundet en sag i fogedretten og kan derfor diske op med duge, tallerkner og glas på bordene igen.

Efter godt to måneders pause er Philip Tahi også klar med et nyt hold i restauranten.

Det består blandt andet af hans tidligere kok og nu køkkenchef fra Restaurant Salon Salon, Rasmus Nilsson:

»Jeg har en masse gastronomiske ideer, jeg gerne vil lege med i Latins køkken. Men mest af alt skal Latin være Latin, med sin klassiske rustikke atmosfære og den franske sjæl,« siger han, der arbejdede på Latin indtil for to år siden.

Philip Tahi har drevet Latin i 23 år og ser frem til at genskabe den stemning og ånd, som Latin er kendetegnet for af de mange gæster.

»Folk er vilde med vores fiskesuppe og blåmuslinger, og dem har vi naturligvis igen. Derudover er vi vant til at skifte menukort hver måned, og sådan bliver det. Nu kommer der en travlt tid med julefrokoster og sammenkomster, og det er vi klar til,« siger Philip Tahi.

Selv om han endnu ikke har åbnet, har mange spurgt til restauranten, så han har allerede bestillinger.

»Nu kører vi hårdt på indtil nytår, og i januar, når der er lidt mere stille, lukker vi nogle få dage og maler og shiner restauranten op,« siger Philip Tahi.

På længere sigt skal Latin fortsætte med fransk mad på fortovet, hyggelig atmosfære og festlige aftener, indtil gæsterne går hjem.

»Sådan som folk kender os,« siger Philip Tahi med entusiasme og tilfredshed i stemmen over at kunne begynde på en frisk.

»Vi glæder os til at se både gamle og nye gæster samt venner af huset igen og give dem den oplevelse, de plejer at få hos os,« siger Philip Tahi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce