Annonce
Aarhus

Restaurant-pionér i Latinerkvarteret siger farvel til Latin

Philipp Tahi vil holde op på Latin.Foto: Axel Schütt
I 27 år har byens kendte ansigt, med baggrund i Algeriet, drevet restaurant i Latinerkvarteret. Men nu er det slut.

AARHUS: Philip Tahi har gjort Restaurant Latin kendt. I 27 år har den energiske mand drevet restauranten på adressen Klostergade 2A i Aarhus, men nu er det slut.

Philip Tahi forlader Latin. Han har overladt nøglerne til en ny ejer.

Den 61-årige veltalende dansker med baggrund i Algeriet ved ikke helt bestemt, hvad han vil lave. Smerter i ryggen plager ham, men ikke mere end, at han regner med at tage job på restauranter og i begyndelsen hjælpe Latins nye indehaver på vej.

Der er lidt vemod over Philip Tahi her, hvor den sidste dag nærmer sig. Borde og stole er stablet op, for Latin skal sættes i stand. Men i weekenden er stedet formentlig allerede klar til at tage mod gæster igen.

Egentlig kom Philip Tahi her til landet i 1982 for at studere økonomi på universitetet. Men snart blev han i stedet klubmedarbejder og tolk, og i 1992 fik han øje på det sted, der hed Standard. Han lavede straks navnet om til Latin - efter Latinerkvarteret.

Annonce
Jeg købte stole og borde i forskellige stile og lavede et miks, som folk lagde mærke til og brød dermed en tradition.

Philip Tahi

Kongelig hofleverandør

- Latin er blevet en institution, der er kendt mange steder. Jeg har blandt meget andet haft gæster fra København, New York og Singapore, fordi de har hørt om restauranten.

- Det hænger sammen med, at Aarhus er en studieby. Når studierne er ovre, folk får job udenbys og vender tilbage, skal de ofte lige besøge Latin, forklarer Philip Tahi.

Kronprins Frederik har også været blandt gæsterne.

- Mens han studerede i Aarhus, kom kronprinsen her af og til, og da han holdt sin 30-års fødselsdag under private former, stod jeg for maden ved en fest på Marselisborg Slot. Jeg har også talt en del med Prins Henrik, som har været her enkelte gange, hvor vi begge nød at tale fransk. Han gjorde et godt indtryk på mig. Han var begavet, fulgte godt med og vidste alt om alt, siger Philip Tahi.

Også skuespillere, folk fra showbiz, politikere og andre kendte er kommet på Latin.

Hans kvarter

Tahi er glad for Latinerkvarteret. Han synes, det er hans kvarter.

- Der er en god stemning, og vi er ikke konkurrenter, men hjælper hinanden. Hvis en restaurant lige står og mangler noget, går vi over til naboen og låner, forklarer Tahi.

Han kender alle dér, og alle kender ham, som han udtrykker det.

Privat bor Tahi i Hinnerup med hustru og fire børn. Han har to nu voksne børn fra et tidligere forhold.

Kendt på fiskesuppe

- Latin begyndte som et creperie, men jeg fandt hurtigt ud af at servere noget andet. Vi blev kendte på fiskesuppe, og som nogle af de første serverede vi muslinger. Ny får man dem jo overalt, siger han.

Det var dengang, der var de fine restauranter som De Fire Årstider, Le Canard, Carlton og Ferdinand, og så var der mange, hvor maden var meget billigere.

Jeg lagde mig midt imellem med en afslappet stil og havde held med det, siger Philip Tahi.

- Jeg købte stole og borde i forskellige stile og lavede et miks, som folk lagde mærke til og brød dermed en tradition. Forhandleren, jeg købte møblerne af, undrede sig og ringede en uge efter og spurgte, om han da ikke skulle tage dem tilbage. Det samme gjorde jeg med porcelænet, servicet, som også stak lidt af fra hinanden. Det virkede. Gæsterne kunne lide det, siger Tahi.

For mange

Han synes, der er kommet for mange restauranter og kan se en del af dem lukke igen.

- Nu er de jo i alle gaderne her omkring. Sådan var det ikke før. Konkurrencen er stor, og priserne er ikke steget de sidste ti år, men det er udgifterne. Heldigvis går folk mere ud og spiser, så der er stadig et marked, siger Tahi.

De seneste mange år har han skiftet menukortet en gang om måneden. Men snart er det lagt i andres hænder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce