Annonce
Aarhus

Restaurant-pionér i Latinerkvarteret siger farvel til Latin

Philipp Tahi vil holde op på Latin.Foto: Axel Schütt
I 27 år har byens kendte ansigt, med baggrund i Algeriet, drevet restaurant i Latinerkvarteret. Men nu er det slut.

AARHUS: Philip Tahi har gjort Restaurant Latin kendt. I 27 år har den energiske mand drevet restauranten på adressen Klostergade 2A i Aarhus, men nu er det slut.

Philip Tahi forlader Latin. Han har overladt nøglerne til en ny ejer.

Den 61-årige veltalende dansker med baggrund i Algeriet ved ikke helt bestemt, hvad han vil lave. Smerter i ryggen plager ham, men ikke mere end, at han regner med at tage job på restauranter og i begyndelsen hjælpe Latins nye indehaver på vej.

Der er lidt vemod over Philip Tahi her, hvor den sidste dag nærmer sig. Borde og stole er stablet op, for Latin skal sættes i stand. Men i weekenden er stedet formentlig allerede klar til at tage mod gæster igen.

Egentlig kom Philip Tahi her til landet i 1982 for at studere økonomi på universitetet. Men snart blev han i stedet klubmedarbejder og tolk, og i 1992 fik han øje på det sted, der hed Standard. Han lavede straks navnet om til Latin - efter Latinerkvarteret.

Annonce
Jeg købte stole og borde i forskellige stile og lavede et miks, som folk lagde mærke til og brød dermed en tradition.

Philip Tahi

Kongelig hofleverandør

- Latin er blevet en institution, der er kendt mange steder. Jeg har blandt meget andet haft gæster fra København, New York og Singapore, fordi de har hørt om restauranten.

- Det hænger sammen med, at Aarhus er en studieby. Når studierne er ovre, folk får job udenbys og vender tilbage, skal de ofte lige besøge Latin, forklarer Philip Tahi.

Kronprins Frederik har også været blandt gæsterne.

- Mens han studerede i Aarhus, kom kronprinsen her af og til, og da han holdt sin 30-års fødselsdag under private former, stod jeg for maden ved en fest på Marselisborg Slot. Jeg har også talt en del med Prins Henrik, som har været her enkelte gange, hvor vi begge nød at tale fransk. Han gjorde et godt indtryk på mig. Han var begavet, fulgte godt med og vidste alt om alt, siger Philip Tahi.

Også skuespillere, folk fra showbiz, politikere og andre kendte er kommet på Latin.

Hans kvarter

Tahi er glad for Latinerkvarteret. Han synes, det er hans kvarter.

- Der er en god stemning, og vi er ikke konkurrenter, men hjælper hinanden. Hvis en restaurant lige står og mangler noget, går vi over til naboen og låner, forklarer Tahi.

Han kender alle dér, og alle kender ham, som han udtrykker det.

Privat bor Tahi i Hinnerup med hustru og fire børn. Han har to nu voksne børn fra et tidligere forhold.

Kendt på fiskesuppe

- Latin begyndte som et creperie, men jeg fandt hurtigt ud af at servere noget andet. Vi blev kendte på fiskesuppe, og som nogle af de første serverede vi muslinger. Ny får man dem jo overalt, siger han.

Det var dengang, der var de fine restauranter som De Fire Årstider, Le Canard, Carlton og Ferdinand, og så var der mange, hvor maden var meget billigere.

Jeg lagde mig midt imellem med en afslappet stil og havde held med det, siger Philip Tahi.

- Jeg købte stole og borde i forskellige stile og lavede et miks, som folk lagde mærke til og brød dermed en tradition. Forhandleren, jeg købte møblerne af, undrede sig og ringede en uge efter og spurgte, om han da ikke skulle tage dem tilbage. Det samme gjorde jeg med porcelænet, servicet, som også stak lidt af fra hinanden. Det virkede. Gæsterne kunne lide det, siger Tahi.

For mange

Han synes, der er kommet for mange restauranter og kan se en del af dem lukke igen.

- Nu er de jo i alle gaderne her omkring. Sådan var det ikke før. Konkurrencen er stor, og priserne er ikke steget de sidste ti år, men det er udgifterne. Heldigvis går folk mere ud og spiser, så der er stadig et marked, siger Tahi.

De seneste mange år har han skiftet menukortet en gang om måneden. Men snart er det lagt i andres hænder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce