Annonce
Livsstil

Restaurering: En rejse i arbejderbevægelsens historie

Festsalen i Arbejdermuseet har gennemgået en omfattende restaurering og afspejler nu arbejderbevægelsens udvikling og det liv, som har udspillet sig i huset. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Arbejdermuseets festsal har været igennem en 10 måneder lang restaurering. Enkelte steder har konservatorer fra Nationalmuseet fundet 15 forskellige lag maling.

Havde man været med til indvielsen af Arbejdernes Forenings- og Forsamlingshus i Rømersgade i København i 1879, var man blevet mødt af en langt mere neddæmpet og enkelt indrettet festsal, end man bliver i dag.

Det smukke glasloft i jugendstil, de håndskårne trærelieffer over dørene, det store vægmaleri af mark, eng og hav, de kraftige gerigter, sildebensparkettet og PH-lamperne var der endnu ikke blevet tænkt på. Til indvielsen i 1879 var pengene nemlig små.

Først senere begyndte arbejderbevægelsen at tilføje og indkøbe nogle af alle de elementer, der i dag får festsalen til at fremstå som en funklende bastion for frihed, lighed og broderskab.

Annonce

Det fortæller Josefine Albris, der er museumsinspektør på Arbejdermuseet, som ligger i det, der frem til 1982 var Arbejdernes Forenings- og Forsamlingshus. Det er kun få uger efter 15. oktober, som både var 150-året for den danske arbejderbevægelses grundlæggelse og dagen, hvor museet genåbnede festsalen for publikum efter en 10 måneder lang og gennemgående restaurering.

- Du skal tænke på, at arbejderbevægelsen var i sin vordende begyndelse. De havde ikke råd til meget, så meget af udsmykningen kom først senere, siger Josefine Albris og peger på et indrammet lyserødt hæfte, som hænger i den ene af de to sidesale, som blev bygget til festsalen i 1900.

- Det er et investeringsbevis. I begyndelsen forsøgte arbejderbevægelsen at indsamle penge til huset via et fast månedligt beløb, men det gik ikke. Så prøvede man med frivillige indbetalinger, men det gik heller ikke, og til sidste valgte man at nedsætte en aktiekomité og finansierede huset gennem salg af investeringsbeviser, siger Josefine Albris og tilføjer, at huset, da det stod færdig, kom til at danne rammen om det fællesskab, der var i arbejderbevægelsen.

- Når du trådte ind her, trådte du ind i et fællesskab fra vugge til grav. Man holdt juletræsfester, ungdomsfester, diskussionsmøder, maskerader og så videre, og det var et meget attraktivt hus at blive en del af.

15 forskellige lag

I dag, efter restaureringen, er der igen mange, som søger mod arbejderbevægelsens gamle højborg. Alene på åbningsdagen 15. oktober, som også var Kulturnatten i København, kom der 3500 gæster forbi fra klokken 18 til 24.

Museumsinspektør Josefine Albris foran nogle af alle de skriftlige kilder, som fortæller noget om husets opståen og liv. Foto: Birgitte Carol Heiberg
 De håndskårne trærelieffer over dørene i festsalen kom til i midten af 1930’erne. Det var arbejdsløse billedskærere, som i sin tid lavede dem. Ud af hvert relief kommer der lyde fra den profession, som er afbildet på relieffet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I 1900 lægges der sildebensparket i egetræ i festsalen. Huset blev født med et gulv af fyrretræsplanker. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Her kunne de se festsalen i sin fulde pragt og gå opdagelse i de mange lag maling, som Nationalmuseets konservatorer fritskrabede i den indledende fase af restaureringen.

Der har hele vejen igennem processen skullet tages en masse valg, men det vigtigste for os har været, at huset endte med at blive en afspejling af den udvikling, som arbejderbevægelsen har været igennem.

Josefine Albris, museumsinspektør på Arbejdermuseet

- Der er steder, hvor de har fundet helt op til 15 forskellige lag, siger Josefine Albris og tilføjer, at fordi bygningen igennem mange år var et levende hus med et patchwork af udvidelser, ombygninger og tilføjede udsmykninger fra forskellige stilperioder, var det under restaureringen vigtigt hele tiden at diskutere, hvad det var for en historie, som huset og festsalen skulle fortælle.

- Der har hele vejen igennem processen skulle tages en masse valg, men det vigtigste for os har været, at huset endte med at blive en afspejling af den udvikling, som arbejderbevægelsen har været igennem.

Signe Baadsgaard, som er arkitekt ved Lundgaard og Tranbjerg Arkitekter og har været tilknyttet projektet helt fra begyndelsen, er meget enig:

- Ved nogle restaureringer går man benhårdt efter en stilistisk periode, men her har det handlet om at afspejle husets funktion og de mennesker, som har brugt det. Det her hus har en helt unik historie, fordi det var det første hus i Danmark, som blev rejst af arbejderne til arbejderne, og det gjorde restaureringen endnu mere interessant, fordi det her ikke kun har handlet om at fremkalde huset og stedets ånd, men i lige så høj grad at forstå og give en stemme til de mennesker, der har skabt og brugt bygningen.

Annonce

1913 - et omdrejningspunkt

Et eller andet sted skulle der dog udvælges et årstal, som man kunne pejle efter i restaureringsarbejdet. Årstallet blev 1913. Det blev det, fordi der på det tidspunkt blev bygget et hovedtrapperum til festsalen, og dermed blev adgangsvejen til salen ændret.

Glasloftet i jugendstil blev monteret i 1907. Teknikken kaldes Hinterglasmalerie, hvilket betyder, at der er blevet malet på bagsiden af glaspladerne. Glasloftet er det største af sin art i Danmark. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Under restaureringsarbejdet har konservatorer fra Nationalmuseet fritskrabet helt op til 15 forskellige lag maling i Arbejdermuseets festsal. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I husets ungdom var det ekstremt dyrt at få noget ådret, men måske netop derfor kombineret med at det udstillede en svær stilart inden for et håndværk gjorde, at man i forbindelse med restaureringen har fundet et hav af ådringer og marmoreringer på både træværk og overvægge i festsalen. Her er det et imiteret brystpanel med fyldninger og mahogniådring i Pio-salen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Denne ændring har så markant en betydning for rummets proportioner og sammenhæng med omkringliggende rum, at vi valgte 1913 som det år, vi som udgangspunkt ville restaurere tilbage til, siger Signe Baadsgaard.

 Blomsterfrisen i skønvirkestil i trapperum, foyer og vindfang stammer fra 1913 og var en total overraskelse for konservatorerne. Nu er frisen i forbindelse med restaureringen blevet vakt til live igen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

I festsalen er der dog levn fra mange andre perioder, og for at tilføre festsalen noget af det liv, der har udspillet sig i den, har Josefine Albris sammen med kunstnerkollektivet Vontrapp lavet lydværket ”Festsalens stemmer”, som består af arbejderbevægelsens sange, taler og collager af lyd over nogle af de begivenheder, der har fundet sted i salen fra de kvindelige herreskrædderes strejkemøde i festsalen til Nelson Mandelas besøg i 1992.

- Hvad er vi? lyder det fra højttalerne i festsalen.

- Mere værd, lyder svaret højt og tydeligt.

- Ja, Kvindeligt Arbejderforbund blev jo faktisk stiftet her i salen, og i dag kæmper vi stadig for det samme, som de gjorde. Det er da tankevækkende, siger Josefine Albris.

Af og til runger arbejdersange også ud i festsalen.

- Vi har manglet sangen i den her sal, for det at synge sammen betød meget for arbejderbevægelsen. Man både startede og sluttede møder med at synge, og på den her måde giver vi salen noget af dens liv tilbage, lyder det fra museumsinspektøren.

Annonce

Ådringens kunst

Mødelokalet Louis Pio, som ligger på museets anden sal og åbner ud til festsalens balkon, er også blevet restaureret. Med nutidens øjne kan det virke, som om man ikke havde mange penge omkring 1913, for i stedet for at have investeret i træ og marmor har man ådret - det vil sige imiteret marmor og forskellige træsorters overflade med maling.

Først i 1982 finder man vægmaleriet ”Et dansk landskab” i Arbejdermuseets festsal. Indtil da var det dækket over med masonitplader, og da man endelig finder det, er det gennemhullet af de søm, som har holdt masonitpladerne på plads. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ådringen vidner dog om lige det modsatte - nemlig at man havde penge. Det fortæller Signe Baadsgaard.

- Det var jo rasende dyrt, siger hun og går hen til et imiteret brystpanel med fyldninger og mahogniådring. Fra brystpanelets øverste kant rejser ådrede marmorstolper sig mod loftet.

- Det var helt enormt sjovt at se malerne. De havde jo bedstefars pensler og kæmpestore bøger med. Der var måske 10 mårhår tilbage på de der pensler, men du måtte absolut ikke røre dem. De var vildt glade for at kunne folde sig ud rent håndværksmæssigt, siger Signe Baadsgaard.

Arbejdermuseets festsal

Festsalen har været under renovering i 10 måneder og har været lukket for publikum i hele 2021.

Restaureringsarbejdet fører salen tilbage til 1913 og er blevet til i samarbejde med arkitekterne Lundgaard & Tranberg samt konservatorer fra Nationalmuseet.

Donationer fra Augustinus Fonden og AKF-Fonden samt økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen har gjort restaureringen mulig.

Åbningen af festsalen fandt sted 15. oktober i år - 150 år efter at arbejderbevægelsen blev grundlagt i Danmark.

I 2018 blev festsalen optaget på den danske tentativliste til Unesco-verdensarv.

Arbejdermuseet ligger i Rømersgade i København og har løbende forskellige udstillinger. Museet har åbent alle ugens dage klokken 10-17 undtagen torsdag, hvor der er åbent klokken 10-20.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Uro om kulegravning af omstridt psykolog: Sagen står til at blive skrinlagt - men er alle sten vendt i Aarhus?

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

61-årig kvinde død efter hestevognsulykke på Lille Torv

Aarhus For abonnenter

Guide til Michelin-kokkenes favoritspisesteder i Aarhus: Her tager vi hen i vores fritid

Kultur

Så lykkedes det endelig at finde en køber: Skovmøllen solgt og udvider åbningstiden

Aarhus

Politiker slår i bordet: - Træf beslutning om ny jernbane nu. Alt andet er urimeligt over for Solbjerg

For abonnenter

Anmeldelse: Føj for nogle ækle nisser på Netflix

Debat For abonnenter

Stiften mener: Sygeplejerskerne har fat i den lange ende

Kultur

Mohamad flygtede fra krigen: Nu er han manden bag stjernerne i Vild Med Dans

Debat

En lærer færdes på en møgbeskidt århusskole: Er der overhovedet en nedre standard for rengøring på byens skoler?

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Byudvikling

Så får midtbyen flere idrætsfaciliteter: Den gamle arkitektskole skal tages i brug

Aarhus For abonnenter

Frustrationer står i flammer: Ulovlig strejke og trussel om masse-opsigelser på hospitalet i Skejby

Aarhus

Dagens corona-tal: Laveste antal smittede i Aarhus i to uger

Annonce