Annonce
Østjylland

Retssag: 45-årig djurslænding var del af østjysk pengeautomatsprængerbande

En 45-årig mand fra Djursland har ifølge et anklageskrift fra Østjyllands Politi været medvirkende til tre pengeskabstyverier, som tilsammen har indbragt gerningsmændene mere end 1,3 millioner kroner. Der afsiges dom i sagen på fredag. Arkivfoto: Daniel Bach Nielsen

En 45-årig mand fra Djursland er tiltalt i en spektakulær sag om pengeautomattyverier på Djursland og i Give. Allerede sidste år blev tre andre mænd med tilknytning til sagen sendt i fængsel i sammenlagt 12,5 år.

Djursland: Retten i Randers danner i disse dage rammen om en sprængfarlig retssag, som strækker sig tilbage til 2016.

På tiltalebænken sidder en 45-årig mand fra Djursland, der ifølge politiets anklageskrift er tiltalt for at have været involveret i sprængning af pengeautomater i henholdsvis Auning, Grenaa og Give i løbet af sommeren 2016.

Helt overordnet er det anklagemyndighedens opfattelse, at den 45-årige djurslænding har været en del af en bande, der blandt andet i 2016 hærgede rundt om i det jyske.

Sidste år blev hans tre formodede medkumpaner, Torben Skyt, Mike Fussing Larsen og Benjamin Rasmussen, idømt hårde fængselsstraffe for en række pengeautomattyverier ved retten i Aarhus. Det skete, som følge af, at de tre mænd havde sprunget en pengeautomat i Odder i luften natten til 20. december 2016 og efterfølgende var blevet indhentet af politiet i en biljagt.

Annonce

Gemte bil og sprængte hæveautomat

Allerede under sidste års retssag mod de tre medkumpaner, som henholdsvis fik fire, fem og tre et halvt års fængsel, kom det frem, at politiets efterforskning havde ført til en fjerdemand, der mentes at have være med til at sprænge automater. Den mand var den 45-årige, som altså nu sidder for retten i Randers.

Ifølge anklageskriftet opbevarede den 45-årige blandt andet en Audi RS6 personbil, et bilbatteri, en flækøkse, en indkøbskurv og et koben på sin bopæl på Djursland i løbet af sommeren 2016.

Bilen og de mange genstande blev brugt første gang 11. juli 2016, hvor den tiltalte efter anklagemyndighedens opfattelse sprængt hæveautomaten hos Sparekassen Djursland i Auning i luften ved hjælp af gas sammen med Mike Fussing Larsen og Torben Skyt.

Udbyttet ved tyveriet blev godt en halv million danske kroner, samt euro svarende til 60.000 kroner, ligesom der skete skader på Sparekassen Djurslands bygning for 1,2 millioner kroner.

Fik intet med fra Grenaa

Det næste pengeautomattyveri, som den 45-årige djurslænding er tiltalt for at have deltaget i, fandt sted natten til 5. august 2016.

Her er han tiltalt for i selskab med Torben Skyt og Benjamin Rasmussen at have forsøgt at sprænge Sparekassen Djurslands pengeautomat i Grenaa i luften.

Sprængningen var imidlertid ikke kraftig nok til at åbne selve boksen med pengene, og derfor måtte de tre mænd ifølge anklagemyndigheden stikke af fra gerningsstedet uden udbytte.

Til gengæld efterlod de en regning for skader på selve bygningen på 351.429 kroner.

Stjal 700.000 i Give

Det sidste pengeautomattyveri, som den 45-årige djurslænding sidder tiltalt for at have begået sammen med blandt andre Benjamin Rasmussen, fandt sted natten til 31. august 2016 i Give.

Ved denne sprængning var det Jyske Bank, der blev ramt, og her fik gerningsmændene adgang til pengeautomatens pengeboks, hvorfra de stjal godt 690.000 danske kroner samt 17.660 euro.

Desuden skete der skade på bygningen for mere end 571.000 kroner, fremgår det af anklageskriftet.

Der er afsat tre dage til retssagen, som forventes at finde sin afslutning på fredag 7. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce