Annonce
Navne

Ridderkors til Favrskov-politikere

De seks riddere fra Favrskov. Foto: Preben Stentoft

Seks politikere i Favrskov Kommune har modtaget Ridderkorset for deres politiske indsats gennem en længere periode.

Der er tale om fire nuværende byrådsmedlemmer og to tidligere medlemmer.

Blandt dem er kommunens borgmester, Nils Borring, der har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 1. januar 1998. Det begyndte i den daværende Hammel Kommune, og ialt har han været byrådsmedlem i Hammel og i Favrskov i mere end 20 år. Heraf snart ni år som borgmester i Favrskov.

Desuden er Niels Flade Nielsen udnævnt til ridder af Dannebrog. Han kom i kommunalbestyrelsen i Hammel fra 1. januar 1986 og har dermed været kommunalpolitiker i 32 år. Heraf har Flade Nielsen været udvalgsformand i 24 år og viceborgmester i fire år.

Ridder er også Anne Kirstine Bruun de Neergaard, der har været kommunalbestyrelsesmedlem i perioden januar 1986 og indtil 31. december 2017. Det begyndte i den daværende Hvorslev Kommune og fortsatte i Favrskov. Anne Kirstine Bruun de Neergaard har været udvalgsformand i fire år. Anders Nørgaard har også modtaget ridderkorset. Han har sammenlagt næsten 30 års anciennitet i kommunalbestyrelsen, startende i Hinnerup Kommune.

Lars Storgaard blev medlem af kommunalbestyrelsen i Hvorslev fra 1. januar 1998 og har dermed været kommunalpolitiker i 20 år. Heraf 12 år som viceborgmester og fire år som formand for Det særlige Børn- og ungeudvalg. Han har fungeret som formand for arbejdsmarkedsudvalget siden 1. januar 2018.

Desuden er Flemming Nørgaard benådet - som det hedder - med ridderkorset. Han blev medlem af kommunalbestyrelsen i Hvorslev fra 1. januar 2002 og fortsatte i Favrskov efter kommunesammenlægningen. Han har været 1. viceborgmester siden 1. januar 2018.

Dannebrogordenen blev indstiftet af Christian V i 1671 efter tilskyndelse fra rigskansler Peter Griffenfeld. Ordenstegnet har form af et kors, og Dannebrogs rød-hvide farver præger ordenens bånd og kors.

Ridderkorset uddeles til blandt andre borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har ydet en særlig fortjenstfuld indsats gennem en længere periode.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce