Annonce
Kultur

Ridset Lamborghini er nu et kunstværk

<p>Sådan ser den sorte Lamborghini ud nu. Fra i dag må der ikke længere ridses i den. Foto: Hans Petersen</p>

Det er slut med at ridse sportsvognen i Aros-udstillingen. Den er nu et kunstværk, og publikum må kun se på.

Hvis du ikke har nået det og stadig går med en drøm om at ridse i den flotte, sorte Lamborghini på Aros, så er det bare ærgerligt. Det er for sent.
Annonce
Også logoet har fået en ordentlig tur. Foto: Hans Petersen
Fra i dag må der ikke længere ridses i lakken på sportsvognen, som er en del af udstillingen »No Man is an Island - The Satanic Verses«.
Lamborghini står der ikke længere. »L« og det sidste »i« er forsvundet. Foto: Hans Petersen
Værket hedder »Low Key«, og den første ridse blev lavet af Aros-direktør Erlend Høyersten på dagen for pressemødet til udstillingen.
Næsten hver eneste sorte plet er udnyttet, også taget. Foto: Hans Petersen
Udstillingen åbnede på det århusianske kunstmuseum for godt en uge siden, og nu er der så mange ridser i den smukke bil, at den ikke længere er smuk, og der er ikke plads til flere bogstaver og tegninger.
Sådan ser den sorte Lamborghini ud nu. Fra i dag må der ikke længere ridses i den. Foto: Hans Petersen

Bliver stående

»Derfor siger vi til gæsterne fra i dag, at der ikke længere må ridses i lakken. Nu er bilen et kunstværk,« siger inspektør på Aros, Pernille Taagaard Dinesen.
Bilen bliver stående, så længe udstillingen varer, og det er meget længe. Mere end et år. Slutdato er ikke sat på endnu.
Bilen ejes af kunstneren Dolks norske gallerist, som hedder Sjur Nedreaas, og når udstillingen er slut, får han den tilbage i den stand, den har til den tid.
Så er den ikke længere en bil, men et kunstværk.
Men kan den ikke lakeres op igen?
»Jo, men så er den jo ikke et kunstværk længere, så det ville da være dumt,« svarer Pernille Taagaard Dinesen.
Der er ikke alene ridset i lakken, men også på ruderne, og det var ikke meningen.
Derfor stod der i weekenden en vagt ved bilen og forklarede gæsterne, at der ikke måtte ridses i ruderne.

Bogstaver forsvundet

I bilens navn Lamborghini på bagsmækken mangler nu også to bogstaver. Det store L og det sidste i er fjernet.
Det er vel ikke meningen. Gør I noget ved det?
»Når man giver kontrollen fra sig, som vi har gjort i tilfældet med »Low Key«, kan man ikke sige, at noget ikke var meningen,« svarer Pernille Taagaard Dinesen og fortsætter:
»Værket er interaktivt, og vi konkluderer nu, at Aarhus rummer et særdeles veloplagt, interaktivt publikum.«
Alligevel hører det op.
»Vi har besluttet at »slukke« for interaktionen nu, så bilen ikke bare bliver transformeret til en »hvid bil« uden lak, men bibeholder, at man stadig kan læse de tekster og se de billeder, som folk har ridset i lakken. Det gik hurtigt, indrømmet, også hurtigere end forventet, men det kan vi jo takke et nysgerrigt museumspublikum for,« siger Pernille Dinesen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce