Annonce
Indland

Rigsadvokat kan ikke længere forsvare at bruge teledata

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Det er en omfattende opgave, som anklagerne står over for, efter teledata ikke længere må bruges som bevis.

Rigsadvokat Jan Reckendorff har valgt midlertidigt at stoppe brugen af teledata som bevis for domfældelse. Det sker, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

- Med de nye fejl er jeg nået til et sted, hvor jeg ikke længere mener, at det er forsvarligt at lade teledata indgå som bevis i sager, hvor folk kan risikere at komme i fængsel.

- Det er en drastisk beslutning. Men af hensyn til retssikkerheden mener jeg, at det er det rigtige at gøre ud fra den situation, som vi nu står i, siger Jan Reckendorff.

Han har derfor udsendt en instruks til landets anklagere om, at de ikke må bruge teledata som bevis for domfældelse. Det gælder også, at teleoplysningerne heller ikke kan bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte.

Anklagemyndigheden skal derfor gennemgå grundlaget for varetægtsfængslinger i sager, hvor teleoplysninger indgår.

Derfor kan Rigsadvokaten ikke udelukke, at stoppet kan føre til, at varetægtsfængslede bliver løsladt.

- Det kan man ikke helt udelukke. For hvis man står i en situation, hvor den pågældende er varetægtsfængslet på grund af teledata, og man ikke kan varetægtsfængsle uden at anvende teledata, kan man stå i en situation, hvor man er nødt til at løslade den pågældende, siger Jan Reckendorff.

Han kan endnu ikke sige, hvor mange sager det nye stop får betydning for, men han lægger ikke skjul på, at anklagerne står over for en omfattende opgave.

- Det er da en omfattende opgave. Hvor stor den er, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, for hver eneste sag må vurderes konkret.

- Men det er nødvendigt, siger han.

Stoppet af teledata vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Sagen om fejl i teledata kom frem tidligere på sommeren. Fejlen er opstået i et it-program til håndtering af teledata, og det kan have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt og have forhindret opklaring af sager.

Ifølge Rigsadvokaten oplyste Rigspolitiet i slutningen af sidste uge, at det har identificeret fejl i forbindelse med "konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering".

Rigspolitiet har også meddelt, at der er fundet flere konkrete fejl i rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke afdækket.

De kommende dage vil Rigsadvokaten beslutte, hvilke øvrige konsekvenser de nye oplysninger vil få.

- Det er blandt andet, hvordan man skal behandle alle de gamle sager, hvor der er anvendt teleoplysninger. Det er nogle af de ting, som vi nu skal til at kigge på, siger Jan Reckendorff.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];