Annonce
Indland

Rigspolitiet: Lovlydighed på løbehjul kan være farligt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Elløbehjulet har skabt et trafikalt paradoks, da det kan være farligt at række hånden ud og overholde loven.

Ligesom cyklister skal folk på elløbehjul give tegn i trafikken, men i praksis kan der opstå farlige situationer, hvis de følger loven.

Sådan lyder det fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, skriver Jyllands-Posten.

Avisen har derudover talt med flere folk på løbehjul i Aarhus, som ifølge eget udsagn ønsker at være lovlydige, men som simpelthen finder det for svært at række hånden ud og holde balancen, mens løbehjulet kører.

Christian Berthelsen, politiassistent på Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, siger til avisen:

- Man skal række hånden ud, når man drejer, og man skal række hånden op, når man stopper. Men når man skal opfylde færdselsreglerne på et elløbehjul, opstår der udfordringer. Det kræver i hvert fald, at man er meget erfaren i at køre på sådan et, før man kan udføre den øvelse til et 10-tal, siger han til Jyllands-Posten.

- Lige så snart, man fjerner hånden fra styret, begynder løbehjulet at blive meget vakkelvornt, og så kan der opstå uheld.

Politiassistenten understreger, at han ikke tager politisk stilling til løbehjulene.

Hos Rådet for Sikker Trafik ser man det som et paradoks, at de elektriske løbehjul overhovedet får lov til at være i trafikken.

Her mener administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, at politikerne bør handle, inden der sker alvorlige skader i Danmark, fortæller han til Jyllands-Posten.

De eldrevne løbehjul er i tusindvis blevet udlejet med grønt lys i flere store danske byer.

Kørsel med motoriserede løbehjul skal foregå på cykelstien. De er - ligesom cykler - underlagt færdselslovens almindelige regler.

Motoriserede løbehjul må maksimalt køre 20 kilometer i timen. Førere af motoriserede løbehjul skal være fyldt 15 år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce