x
Annonce
Aarhus

Rikke Øxner ser tilbage på 2018 og en festuge med et tungere tema

- Til festugen i år havde vi et lidt anderledes tema om at bygge bro mellem livets lette og svære sider. Det indebar ikke kun fest og farver og Thomas Helmig, men der var også nogle alvorlige og tungere temaer, fortæller direktør for Aarhus festuge, Rikke Øxner. Foto: Axel Schütt

Ifølge Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge, findes der ikke udfordringer, bare komplicerede opgaver. Dem har der været et par af i 2018 og ved årets festuge, som havde et tungere tema i år. Hun synes, det er skønt, at Aarhus også omfavner de svære emner midt i al festen. Læs her, hvad der dog alligevel udfordrede Rikke Øxner en smule i år.

Hvad har været dit største arbejdsrelaterede højdepunkt i år?

Det må være festugen. Vi har et temanedslag hvert år, hvor vi arbejdede med at bygge bro mellem det grønne og det byggede sidste år, men i år havde vi et lidt anderledes tema om at bygge bro mellem livets lette og svære sider. Det indebar ikke kun fest og farver og Thomas Helmig, men der var også nogle alvorlige og tungere temaer. Det var skønt, at folk gik ind i det og det bekræftede os i, at vores gæster også vil de svære ting, selvom festugen også er indbegrebet af fest.

Hvad har været dit største højdepunkt i år privat?

Det var at være på Roskilde Festival og samtidig have fri! Når man i 20 år har arbejdet under de dage, er det en kæmpe fornøjelse at have fri og kunne høre al den musik, man vil og bare gå rundt med en telefon, der er løbet tør for strøm. Så det var et stort højdepunkt. Man kunne tro, at jeg er for gammel til at sove i telt, men det går overraskende godt! Den største musikoplevelse var nok det japanske støjband, Boris.

Annonce

Året der gik...

Avisen har spurgt en række Aarhus-personer om, hvordan deres år har været, og hvad de forventer af 2019.

Det er der blevet en række artikler ud af, som kommer i de nærmeste dage.

Du kan læse om Jon Daniel Edlund, kendt fra bageprogrammet på DR, Britt Vorre fra Aarhus Street Food, byudvikler Rune Kilden, Michael Harders, kendt fra Gift ved første blik, gallerist Charlotte Fogh, Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge, tidligere basketballspiller Nicolai Iversen, borgmester Jacob Bundsgaard og Mathilde Mackowski, ejer og medstifter af Sinful.dk.

- Jeg forbinder ikke mit arbejde med udfordringer, men med opgaver. I mit hoved lyder udfordringer negativt, og derfor ser jeg altid store og vanskelige opgaver som opgaver - ikke udfordringer, forklarer Rikke Øxner. Foto: Axel Schütt

Hvad har været din største arbejdsrelaterede udfordring i år?

Jeg forbinder ikke mit arbejde med udfordringer, men med opgaver. I mit hoved lyder udfordringer negativt, og derfor ser jeg altid store og vanskelige opgaver som opgaver - ikke udfordringer. Men jeg elsker store opgaver, jeg næres ved det og er nok lidt en problemknuser, der gerne vil udfordres. Jeg får energi af at løse alle opgaver op til én begivenhed og få det hele til at spille sammen, så på den måde er der jo en lang række 'udfordringer' op til en festuge, men ikke én jeg kan udpege.

Hvad har været din største udfordring i år privat?

At flytte! Det har været en kæmpe udfordring for mig. At flytte el, internet, avisabonnementer og alt det andet. Men det er fordi, jeg er vant til, at der er styr på de basale ting derhjemme, så jeg kan kaste mig over alt det andet. Men lige nu er der rod i det, fordi vi flytter.

Fakta om Rikke Øxner


  • Rikke Øxner er født 26. marts 1965 i Rødovre
  • Hun er uddannet cand.mag. i massekommunikation og kultur
  • Hun er tidligere kunstnerisk direktør for Roskilde Festival
  • I oktober 2015 afløste hun Jens Folmer Jepsen som direktør for Aarhus Festuge

Hvad vil du huske året 2018 for i forhold til Aarhus - Danmark - og verden?

Aarhus: De mange sportsbegivenheder i byen, både VM i sejlsport og VM i fodbold, der har fået folk ud i gaderne og bruge byen. Men samtidig vil jeg også huske 2018 med en stor glæde over, at borgerne i festugen stadig bruger byen ligeså meget som sidste år, selvom vi ikke længere er kulturhovedstad.

Danmark: Klimaproblemerne er jo ikke nye, men jeg føler, at det er rykket længere op på dagsordenen hos medier, politikere og danskerne generelt i år. Vi har ligesom indset, at okay, det går ikke længere, vi bliver nødt til at gøre noget. Der er også flere lokale bevægelser rundt omkring, der tager ansvar. Stop Madspil og Fra Grums til Gourmet for eksempel. Dét, synes jeg, har præget 2018 med fornyet kraft.

Verden: Jamen igen, klimakrisen. Der er kommet en global opmærksomhed på det. På at verdenshavene der flyder med plastik, den globale opvarmning, og at vi udpiner vores jord fuldstændig. Vi er nået til et punkt, hvor vi ikke kan ignorere det mere, og det, synes jeg, er stærkt. Det er kommet på den globale dagsorden.

Hvad forventer du af 2019?

Jamen, jeg har ingen forventninger til at 2019 bliver bedre end i år. Det har jo været et fantastisk 2018, så det kræver ikke de store omvæltninger, som hvis det ikke var gået så godt. Men jeg glæder mig til endnu en festuge om ni måneders tid, og at få overstået flytningen og slå mig ned i en ny, fælles lejlighed med min mand, der er kommet til Aarhus og bor med mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce