Annonce
Aarhus

Risskov-villa på 444 kvadratmeter er blandt landets dyreste

Den hvide bolig med det sorte tag og den rundegårdsplads, der ligger midt i billedet, er blevet solgt for 28,5 million kroner, og er dermed en af de dyreste bolighandler i år. Foto: Google Streetview
En af dette års dyreste bolighandler omhandler en villa på 444 kvadratmeter placeret i Risskov.

RISSKOV: 28.500.000 kroner.

Så mange penge er en villa på Strandvænget i Risskov blevet solgt for, og boligen sniger sig derfor ind på en top 10 over Danmarks dyreste bolighandler i 2019, viser en opgørelse, som Boligsiden.dk står bag.

Villaen er opført i 1917 og består af to plan på i alt 444 kvadratmeter, der fordeler sig på 12 værelser, tre badeværelser og et køkken.

De ni boliger på listen befinder sig alle på Sjælland. Størstedelen af dem i Hellerup, men også villaer placeret i Humlebæk, Espergærde, Charlottenlund og København Ø er med på listen.

- De helt dyre huse til mere end 25 millioner kroner er indkredset til nogle afgrænsede områder i Danmark. Vi har bæltet langs vandet i Nordsjælland, hvor prisniveauet er ekstremt højt, samt nogle enkelte huse på Frederiksberg. Der findes dog også liebhaveri i provinsen, som kan matche priserne nord for København, men det er typisk land- og lystejendomme og vel at mærke i fåtal, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

Der er dog stadig et stykke vej op til nummer et på listen - en villa på 568 kvadratmeter til 53 millioner kroner. Og det var 53 millioner.

Annonce

Danmarks dyreste bolighandler i første halvår 2019

  1. 53.000.000 kr.
    Lemchesvej 19
    2900 Hellerup
    568 kvm.
  2. 36.000.000 kr.
    Øregårds Alle 17
    2900 Hellerup
    536 kvm.
  3. 33.500.000 kr.
    Strandhøjsvej 16
    2920 Charlottenlund
    404 kvm.
  4. 30.000.000 kr.
    Hambros Alle 19
    2900 Hellerup
    325 kvm.
  5. 28.750.000 kr.
    Rosenvængets Alle 39
    2100 København Ø
    317 kvm.
  6. 28.500.000 kr.
    Strandvænget 5A
    8240 Risskov
    444 kvm.
  7. 28.000.000 kr.
    Gardes Alle 36
    2900 Hellerup
    280 kvm.
  8. 28.000.000 kr.
    Gammel Strandvej 207B
    3060 Espergærde
    409 kvm.
  9. 25.350.000 kr.
    Vingårds Alle 43
    2900 Hellerup
    270 kvm.
  10. 25.000.000 kr.
    Skolebakken 17
    3050 Humlebæk
    222 kvm.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce