Annonce
Debat

Riv systemmuren ned - skab arbejdspladser

Politikere taler om iværksætterkultur, iværksættervilkår, iværksætteri på uddannelserne og Danmark som et bedre iværksætterland. De lader det bare blive ved snakken alt for tit, og det koster.

På nogle områder oplever vi endda, at det offentlige ligefrem forhindrer opstart af virksomheder - f.eks. når det drejer sig om ledige. Vi oplever alt for mange, der har ideen eller evnerne til en til en virksomhedsopstart, som støder på systemmuren.

Annonce

Når du er ledig, kan du måske få lov til at starte selvstændig bibeskæftigelse, men det er ofte problematisk. A-kasserne følger vidt forskellige retningslinjer, du skal stå til rådighed og søge job, og du oplever ofte forhindringer. Men det er svært, det er bureaukratisk, og du er afhængig af, hvad din sagsbehandler lige synes. Det giver ikke altid mening.

Jeg kan da godt forstå, at mange potentielle virksomheder ikke bliver til noget, når risikoen for helt at miste retten til dagpenge altid er til stede. Har du forsørgerpligt, kan det være økonomisk uoverskueligt at starte for dig selv samtidig med, at du er ledig.

Vi skal tillade opstart af selvstændig og personligt ejet virksomhed for ledige, uden at de skal stå skoleret for A-kassen og risikerer at miste dagpengene i opstartsfasen. Viser idéen sig at være bæredygtig i løbet af en periode, forsvinder den offentlige forsørgelse automatisk. Drømmene kan derimod både vokse og blive til noget stort i stedet for at dø i et sammenstød med bureaukratiske regler.

Folketingets opgave er at skabe grundlag for vækst og jobskabelse - ikke at bygge barrierer og systemmure, der forhindrer drift og udvikling. I dette tilfælde er det en gratis foranstaltning, hvis alternativet er, at den potentielle iværksætter fortsætter i passiv ledighed.

Jeg foreslår, at ledige iværksættere med eget CVR-nummer får ret til supplerende dagpenge i to år. Så er der tid og sikkerhed til at mærke, om forretningsidéen er bæredygtig, før du tager det store spring.

På langt sigt gavner vi væksten og skaber flere arbejdspladser på den måde. Og hvem ved? Måske kommer det næste store erhvervseventyr fra en ledig, der på den måde får et opmuntrende skub bagi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce