Annonce
Aarhus

Robert kæmper for at rydde op på Bellevue: - Det så frygtelig ud i går

Robert Larsen fra Danjord rydder op på stranden, hvor skraldespandene er alt for få og små til at rumme alt det affald, strandgæsterne producere på en sommerdag. Foto: Jens Thaysen
Det varme vejr lokker århusianerne til stranden, men det er ikke alle, der får ryddet op efter sig selv.

AARHUS: Kun morgenens allerførste badegæster ser, hvor slemt det ser ud på Bellevue. Allerede klokken seks om morgenen dukker Robert Larsen nemlig op på stranden og fjerner alt det, sommerbadegæsterne ikke har gidet at slæbe med hjem – eller fundet plads til i skraldespandene.

- For det meste ser det rigtig slemt ud, når vi kommer, siger Robert Larsen.

Der er flere skraldespande på og ved stranden i badesæsonen. Men åbenbart ikke nok.

- Ud over de 20-25 skraldespande, der var her i forvejen, så har vi stillet 14 ekstra op, siger han.

Men det er bare ikke nok. Sommervarmen lokker folk til - ikke kun om dagen, men også om aftenen, hvor der tændes op i engangsgriller. Og det efterlader en del affald.

- Særlig nede på stranden var det slemt i dag, fortæller Robert Larsen, der arbejder for Danjord.

Annonce

For det meste ser det rigtig slemt ud, når vi kommer

Robert Larsen

Hvor slemt kan det være?

Ved Åkrogen var der ikke blevet ryddet op midt på formiddagen.

Det er tydeligt, det ikke kun er strandgæsterne, der har haft en fest her. Poser med affald er flået op af mågerne, så indholdet ligger spredt ud over græsset. Selv på stien må cyklister og gående træde forsigtigt.

- Låget på skraldespandene er konstrueret, så det skulle være svært for mågerne at komme til affaldet, men spandene er overfyldte, så folk stiller affaldet ved siden af dem, fortæller Robert Larsen.

En af de daglige gæster er Anne Hyldahl-Ormslev, som lige har været en tur i vandet.

- Det så frygtelig ud i går. Der er brug for nogen større spande. Når studenterne holder afslutningsfest her, er der sat en container op, forklarer hun.

Robert Larsen er rykket videre til Åkrogen og lukke affaldsbilen ind på strandområdet. Han tager en lille pause fra arbejdet.

- Det var værre inde ved Bellevue, sigerhan.

Det har Anne Hyldahl-Ormslev svært ved at tro.

- Er det rigtigt, er det rigtigt – du godeste, jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det kan være værre, siger hun.

Flere skraldeposer

I weekenden begynder Robert Larsen på oprydningsarbejdet allerede klokken fem om morgenen, så stranden kan være klar til endnu en sommerdag klokken 10.

- Det er synd for dem, der kommer her, at det er så grisset. Men I er flinke til at samle det op, selv om det må være lidt træls med sådan et svineri, siger Anne Hyldahl-Ormslev til Robert Larsen.

Robert Larsen tager handskerne på. Det er manuelt arbejde at fjerne affaldet.

- Nu prøver vi at sætte nogle flere poser op, siger han.

Anne Hyldahl-Ormslev har svært ved at tro på at der kan være mere affald ved Bellevue end ved Åkrogen. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce