Annonce
Sport

Robert Skov overgår Ebbe Sands målrekord

Claus Bech/Ritzau Scanpix
FC Københavns Robert Skov scorede for 29. gang i sæsonen, da han udlignede til 1-1 mod FC Nordsjælland.

21 sæsoner skulle der går, før Ebbe Sands målrekord i Superligaen fra 1997/98 blev overgået.

Lørdag eftermiddag scorede Robert Skov for 29. gang i Superligaen i denne sæson, da han efter en times spil af opgøret mellem FC København og FC Nordsjælland udlignede til 1-1.

I sidste uge tangerede Skov Ebbe Sands rekord med et mål på straffespark i udekampen mod Esbjerg, men rekorden overtager han nu alene, og det er Robert Skov stolt over.

- Det var specielt at se den gå i mål, men det er ikke noget, jeg har spekuleret så meget over. Hvis det skulle ske, ville det være en sjov ting, og jeg er selvfølgelig super stolt over det.

- Nummeret 29 har en speciel betydning for min familie og jeg, så at score 29 mål er jeg stolt af. Min farfar er født i 1929, og det er derfor, jeg har det nummer. Nummeret 29 står for min familie, siger FCK-profilen.

Den abdicerende målkonge lykønsker Robert Skov med en flot sæson.

- Det er imponerende, at han har scoret så mange mål som midtbanespiller. Det er vanvittig godt gået. Det bliver spændende, om han kan blive ved i næste sæson, siger Ebbe Sand til TV3 Sport.

Ebbe Sand, der nu er sportsdirektør i Brøndby, vil dog kunne forsvare sig med, at der i 1997/98-sæsonen kun var 33 spillerunder i Superligaen, mens der i år er 36 spillerunder for rækkens seks bedste hold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce