x
Annonce
Danmark

Rod i hankøn og hunkøn

Chefredaktør Peter Rasmussen, avisen Danmark

Årh nej, så blev det igen en af de uger, hvor man har lyst til at slå sig selv blidt i panden med flad hånd og spørge; hvad hulen har de gang på Københavns Universitet?

Underviserne på instituttet for Kunst- og Kulturvidenskab har i fuld alvor fået en henstilling fra ledelsen om at undgå, at sige ”han” og ”hun” og opfordres i det hele taget til at bruge kønsneutrale ord om de studerende. Altså ikke noget med at komme ind i klassen og sige ”Halløj drenge og piger, så sætter vi os lige ned”. Nej, for tænk nu hvis der er én blandt de studerende, der ikke kan identificere sig med den slags snærende begreber, men forholder sig til en ikke-binær kønsforståelse.

Ja, og hvad så kunne man tænke. Hvis man har en særlig kønsforståelse, som ikke lige falder ind under ”han” eller ”hun”, så kan man vel passende selv sige til. Men at et helt institut opfinder et vrøvlesprog, hvor man sorterer almindelige begreber ud for at tilpasse nogle få trans-studerende virker mildt sagt mærkeligt - for ikke at sige fjollet.

Men ikke nok med det. Underviserne bliver også opfordret til, at de ved studiestart finder ud af, om de studerede vil kaldes det navn, som de er indskrevet på universitet med. Det kunne jo være, at de har fået et navn, som de ikke længere identificerer sig med.

Altså helt ærligt. Hvor god tid har de på det universitet? Åbenbart tid nok til at spørge alle, om de vil hedde det, de hedder - eller om man måske i mellemtiden har fået mere lyst til at hedde Bosse eller Batman.

Også her kunne den studerende vel passende selv sige til, hvis det skulle være tilfældet.

For selvfølgelig skal studerende - og mennesker i det hele taget - behandles med respekt, uanset hvilken kønsforståelse de har. Men det får et skær af hysteri og sygelig optagethed af den kønslige orientering, hvis det pludselig skal være mest hensynsfuldt at udradere ordene ”han” og ”hun” fra vores sprog.

Problemet er, at den slags krænkelsesparathed har det med at vende ondt tilbage. Det gavnede for eksempel ikke integrationen, at en lærer på Copenhagen Buusiness School følte sig krænket over, at der blev sunget "Den danske sang er en ung blond pige" til morgensangen, fordi hun tilfældigvis selv havde mørkt år.

Og det gavner heller ikke forståelsen for forskellige måder at opfatte sit eget køn på, at debatten bliver parodisk og ender i det rene fjolleri. Tværtimod risikerer man at sætte det, som seksuelle minoriteter har kæmpet for i generationer, over styr; nemlig respekten for mennesker i alle afskygninger.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce