Annonce
Danmark

Rod i hankøn og hunkøn

Chefredaktør Peter Rasmussen, avisen Danmark

Årh nej, så blev det igen en af de uger, hvor man har lyst til at slå sig selv blidt i panden med flad hånd og spørge; hvad hulen har de gang på Københavns Universitet?

Underviserne på instituttet for Kunst- og Kulturvidenskab har i fuld alvor fået en henstilling fra ledelsen om at undgå, at sige ”han” og ”hun” og opfordres i det hele taget til at bruge kønsneutrale ord om de studerende. Altså ikke noget med at komme ind i klassen og sige ”Halløj drenge og piger, så sætter vi os lige ned”. Nej, for tænk nu hvis der er én blandt de studerende, der ikke kan identificere sig med den slags snærende begreber, men forholder sig til en ikke-binær kønsforståelse.

Ja, og hvad så kunne man tænke. Hvis man har en særlig kønsforståelse, som ikke lige falder ind under ”han” eller ”hun”, så kan man vel passende selv sige til. Men at et helt institut opfinder et vrøvlesprog, hvor man sorterer almindelige begreber ud for at tilpasse nogle få trans-studerende virker mildt sagt mærkeligt - for ikke at sige fjollet.

Men ikke nok med det. Underviserne bliver også opfordret til, at de ved studiestart finder ud af, om de studerede vil kaldes det navn, som de er indskrevet på universitet med. Det kunne jo være, at de har fået et navn, som de ikke længere identificerer sig med.

Altså helt ærligt. Hvor god tid har de på det universitet? Åbenbart tid nok til at spørge alle, om de vil hedde det, de hedder - eller om man måske i mellemtiden har fået mere lyst til at hedde Bosse eller Batman.

Også her kunne den studerende vel passende selv sige til, hvis det skulle være tilfældet.

For selvfølgelig skal studerende - og mennesker i det hele taget - behandles med respekt, uanset hvilken kønsforståelse de har. Men det får et skær af hysteri og sygelig optagethed af den kønslige orientering, hvis det pludselig skal være mest hensynsfuldt at udradere ordene ”han” og ”hun” fra vores sprog.

Problemet er, at den slags krænkelsesparathed har det med at vende ondt tilbage. Det gavnede for eksempel ikke integrationen, at en lærer på Copenhagen Buusiness School følte sig krænket over, at der blev sunget "Den danske sang er en ung blond pige" til morgensangen, fordi hun tilfældigvis selv havde mørkt år.

Og det gavner heller ikke forståelsen for forskellige måder at opfatte sit eget køn på, at debatten bliver parodisk og ender i det rene fjolleri. Tværtimod risikerer man at sætte det, som seksuelle minoriteter har kæmpet for i generationer, over styr; nemlig respekten for mennesker i alle afskygninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce