Annonce
Udland

Rohingya-flygtninge strandede på thailandsk ø

Handout/Reuters
Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder stævnet ud i farlige skibe med retning mod Malaysia.

65 mennesker fra den muslimske rohingya-befolkningsgruppe er blevet fundet på en synkefærdig fiskebåd ved en ø i det sydlige Thailand. Det rapporterer den thailandske kystvagt.

Gruppen - 28 mænd, 31 kvinder og fem børn - formodes at være kommet illegalt til landet. Myndighederne er ved at undersøge, hvorvidt der er menneskesmuglere involveret i sagen.

Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder gået om bord i farlige, primitive fartøjer i håb om at komme til Malaysia.

Myndighederne frygter, at der vil blive smuglet et meget stort antal mennesker til landet i den kommende tid.

Omkring 740.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar, siden landets militær i 2017 optrappede angreb på befolkningsgruppen.

Mange rohingyaer befinder sig i overfyldte flygtningelejre i Bangladesh. Andre er blevet ofre for menneskehandlere i jagt på et bedre liv.

I maj blev 23 teenagepiger fra den muslimske mindretalsgruppe reddet, efter at de var blevet bortført fra en flygtningelejr i det sydøstlige Bangladesh.

De var blevet ført til hovedstaden Dhaka med løfter om arbejde i Malaysia. Politiet mistænker dog, at de skulle havde været udnyttet til prostitution.

Under militære operationer i Myanmar er flere rohingya-landsbyer brændt ned til grunden. Soldater er samtidig blevet beskyldt for drab på civile og massevoldtægt.

Internationale organisationer siger, at hæren i Myanmar stod bag en blodig udrensning, hvor mange blev dræbt.

Myanmar anser ikke rohingyaerne for at være en indfødt befolkning.

Myndighederne i det overvejende buddhistiske Myanmar omtaler rohingyaer som "bengalere". Dette indikerer, at de mener, at de er hjemmehørende i Bangladesh.

Volden i Myanmars rohingya-områder begyndte i 2012. Urolighederne fik titusindvis af rohingyaer til at flygte fra Myanmar til havs.

Flygtningestrømmen kulminerede i 2015. Her anslås det, at 25.000 krydsede Det Andamanske Hav i forsøg på at komme til Thailand, Malaysia og Indonesia. Mange druknede efter at have begivet sig ud på havet i overfyldte, usikre både.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce