Annonce
Udland

Rohingyaer markerer toårsdag for masseflugt fra Myanmar

Danish Siddiqui/Reuters

Amnesty International: Hvis flygtninge vender hjem til Myanmar, vil de stadig være i livsfare.

Over 200.000 rohingyaer fra Myanmar markerede søndag toårsdagen for deres voldelige fordrivelse fra deres hjem og landsbyer i deres nødtørftige flygtningelejre i Bangladesh.

Amnesty International advarede på årsdagen om, at flygtningene står over for truslen om at blive sendt tilbage til Myanmar, hvor de vil være i livsfare.

- Bangladesh og Myanmars nylige forslag om at sende tusinder af rohingyaer hjem har skabt udbredt frygt i flygtningelejrene. Mange husker de drab, voldtægter og nedbrændte landsbyer, som de blev ofre for i Myanmar, hedder det i advarslen fra menneskerettighedsorganisationen.

Ifølge politisk rådgiver i Amnesty International Annette Stubkjær er det internationale samfund nødt til at presse endnu mere på.

Samtidig har de en anbefaling til lande som Danmark, der donerer penge til forskelligt nødhjælpsarbejde i Myanmar.

- Vi anbefaler, at hvis Myanmar vil have pengene, så skal de sikre, at de lever op til menneskerettighederne og ikke udsætter minoritetsgrupper for voldelige krænkelser.

- Vi skal ikke trække al støtte tilbage, men når vi giver penge, så vil vi også se, at Myanmar lever op til menneskerettighederne, siger hun.

I januar i år dokumenterede Amnesty International, hvordan militæret i Myanmar havde begået nye krigsforbrydelser i landets vestlige delstat Rakhine.

Rohingyaerne er et etnisk muslimsk mindretal i Myanmar. De har overvejende boet i Rakhine.

Men i august 2017 blev 740.000 af dem tvunget til at flygte til nabolandet af en brutal militær offensiv mod deres område. De sluttede sig til 200.000 andre rohingyaer i nabolandet Bangladesh.

Dermed var næsten en million flygtninge kommet til Bangladesh, hvor de siden har været indkvarteret i op mod 40 hurtigt oprettede flygtningelejre omkring den sydøstlige by Cox's Bazar. Den regnes i dag for at være verdens største flygtningelejr.

FN har anklaget Myanmar for omfattende krænkelser af menneskerettighederne, da de fordrev mænd, kvinder og børn væk fra deres hjem og deres landsbyer.

FN kalder volden for forbrydelser mod menneskeheden og siger, at der muligvis kan tales om folkedrab.

Men trods international fordømmelse og kraftige reaktioner fra FN's Menneskerettighedsråd og fra Amnesty International er der ikke skredet ind over for generaler og officerer i Myanmar, som havde ansvaret for angrebene og krænkelserne af menneskerettighederne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce