Annonce
Sport

Rolig Veje efter Århus-uro: - Jeg ved ikke hvordan det skulle påvirke mig

Erik Veje Rasmussen forlængede for nylig sin kontrakt i Århus Håndbold med yderligere to sæsoner udover den nuværende. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
På trods af kontroverser og kommende klubskifter, er Nikolaj Læsø og Anders Kragh Martinusen stadig en del af holdet i Århus Håndbold.

HÅNDBOLD: Inden for de seneste måneder har Århus Håndbold af to omgange været ramt af uro.

Først var det Nikolaj Læsø, der var "meget skuffet" over, at klubben ikke havde overholdt aftaler, og at "setuppet omkring klubben, ikke var det, han var blevet lovet". Derfor ville han gerne ud af sin kontrakt. Det fik han ikke lov til, men det er senere meldt ud, at han skifter til de forsvarende danske mestre Aalborg Håndbold efter sæsonen.

Og så er der Anders Kragh Martinusen. Ud af det blå var han taget af holdkortet til en udekamp mod Ribe-Esbjerg. Det var eftersigende fordi han og Læsø til en vis grad havde isoleret sig fra resten af holdet og havde stillet spørgsmålstegn ved cheftræner Erik Veje Rasmussens træningsmetoder. Martinusen er også færdig i Aarhus efter denne sæson, da han allerede er blevet præsenteret i Fredericia. Han er dog blevet benådet og er igen en del af kampene i resten af sæsonen.

Og tilbage står så netop Erik Veje Rasmussen. I gang med sin 17. sæson i klubben har han allerede grebet til nye metoder. Det var ifølge ham selv første gang i hans 20 år som træner, at han stak hånden ned i den disciplinære myretue og gav en straf som den til Anders Kragh Martinusen.

Annonce

Klubskifter er naturlige i en klub som Århus Håndbold

Hvordan påvirker det dig, når Nikolai Læsø og Anders Kragh Martinusen agerer som de gør med den uro, der er fulgt med?

- Det, der var uro omkring, var ikke selve klubskifterne. Det er fuldstændig naturligt, når vi ligger, som vi gør, at vi er og bliver en mellemstation, og at spillene vokser ud herfra. Jeg ved ikke, hvordan det skulle påvirke mig. Jeg er i princippet glad, hver gang en spiller hæver sit niveau.

Klubskifter i Århus Håndbold er selvfølgelig naturligt, men det er vel ikke naturligt når en udtalelse som Nikolaj Læsøs følger med?

- De ting, der har været på tv (TV2, red.) omkring Nikolaj Læsø gider jeg ikke tale mere om, og jeg ved ikke, hvordan jeg kan tilføje mere omkring det. Havde du spurgt mig, da sagen var på sit højeste, havde jeg gladeligt svaret. Vi er videre, nu fungerer det hele rigtig fint, der er optimisme i truppen, og vi har lige vundet over Kolding. Det er et overstået kapitel.

Du er kendt for en ledelsesstil, hvor man kan snakke om tingene og ikke for at du er autoritær. Hvorfor er det vigtigt?

- Vi taler hele tiden om tingene. Når man laver nogle systemer og afleveringer, er man hele tiden nødt til at tale om tingene, og der vil altid være en udveksling og en dialog. Det foregår hele tiden.

- Så har der i løbet af mine mange år været nogle spillere, der havde behov for at få ridset alt op, og det er der jo ikke altid tid til i træningerne. Sådan er det, og så må man snakke med dem bagefter. Hvis noget ikke fungerer i en trup, er man nødt til at snakke om det. Man sidder ikke på afstand og leder mennesker, ligesom man gør i en virksomhed, siger Erik Veje Rasmussen.

Han og Århus Håndbold skal i kamp onsdag aften, hvor de møder Bjerringbro-Silkeborg i Jysk Arena i Silkeborg. Århus ligger for tiden nummer ti i herrehåndboldligaen, midtjyderne nummer fem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce