Annonce
Østjylland

Lokalt byrådsmedlem om ny finanslov: Nu slutter års besparelser på børneområdet

Rosa Lykke Yde glæder sig over, at SF's mærkesag om minimumsnormeringer i daginstitutioner er blevet en del af finansloven. Arkivfoto: Lars Rasborg
Rød blok blev i aftes enige om minimumsnormeringer i de danske børneinstitutioner fra 2025. Den konkrete model bliver først forhandlet færdig næste år.

Randers: Minimumsnormeringer i de danske børneinstitutioner var et af de helt hotte emner i valgkampen, hvor mange tusinder gik på gaden i over 50 byer for at kæmpe for bedre forhold i danske daginstitutioner.

I aftes lykkedes det regeringen og støttepartierne i rød blok at lande en ny finanslov., hvori indgår en aftale om, at der i 2025 indføres fuldt indfasede minimumsnormeringer i alle landets kommuner.

Aftalen er især en sejr for SF, der før, under og efter valg har haft minimumsnormeringerne som den helt store mærkesag.

- Børnene i Randers får nu ret til voksne nok, og det er i den grad en glædelig nyhed. SF har i finansloven sikret lovbundne minimumsnormeringer og pengene til at indfase det i kommunerne. Det kommer til at kunne mærkes ude i vores dagtilbud allerede næste år. Flere hænder for børnene at holde i, flere kollegaer det pædagogiske personale at trække på og mere tryghed for forældre, når aflevere deres mest dyrebare i andres varetægt, siger medlem af Randers Byråd, Rosa Lykke Yde og tilføjer:

- SF Randers har kæmpet for minimumsnormeringer i årevis, men vi har manglet flertallet, der ville prioritere ressourcerne. Nu kommer de heldigvis fra Christiansborg og er øremærket til området.

Annonce
Det kommer til at kunne mærkes ude i vores dagtilbud allerede næste år. Flere hænder for børnene at holde i, flere kollegaer det pædagogiske personale at trække på og mere tryghed for forældre, når aflevere deres mest dyrebare i andres varetægt.

Rosa Lykke Yde, byrådsmedlem (SF)

Flere pædagoger

Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Derfra skal der årligt afsættes 1,6 milliarder kroner.

Det er regeringen, der har indgået aftalen med de tre støttepartier SF, Enhedslisten og De Radikale samt Alternativet.

Parterne er enige om en model for minimumsnormeringer, som skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet, ligesom der skal findes en plan for at få flere pædagoger og løfte uddannelsen.

Parterne er endnu ikke enige om, hvorvidt det skal gælde for hver enkelt institution, eller om kommunerne selv må fordele pædagoger der, hvor de vil.

Særligt Enhedslisten har talt for, at de ikke betragter det som minimumsnormeringer, hvis det ikke er på institutionsniveau. Desuden mener partiet ikke, at der er afsat nok penge i finansloven.

Forhandlingerne om en model starter i 2020 i Børne- og Undervisningsministeriet, og det regnes med at blive vedtaget i næste folketingssamling.

Aftaleparterne vil samtidig have flere pædagoger samt uddannelse af høj kvalitet og vil fremlægge en plan senere.

Der afsættes med finansloven 127,5 millioner kroner i 2020 til et løft af pædagoguddannelserne, som kan disponeres de kommende år af professionshøjskolerne.

Kritik fra BUPL

Aftalen mellem regeringen og støttepartierne om at indføre lovbundne minimumsnormeringer på 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver kan få afgørende betydning for børns liv i vuggestuer og børnehaver, mener formanden for BUPL, Elisa Rimpler.

- En lov om minimumsnormeringer kan sætte en prop i årtiers besparelser på børneområdet. Med 60.000 flere småbørn på vej over de næste 10 år havde vi udsigt til flere besparelser med endnu dårligere normeringer til følge. Nu får vi endelig et besparelsesværn, der forpligter kommunerne til at ansætte flere pædagoger, når børnetallet stiger, siger Elisa Rimpler.

Aftalen betyder et løft på 1,6 milliarder kroner om året, når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset i 2025. Det vil betyde et løft på op mod 5000 pædagoger i forhold til niveauet i dag.

BUPL-formanden er imidlertid kritisk over for den lange indfasningsperiode, der blandt andet betyder, at der kun bliver afsat 500 millioner kroner til flere pædagoger i 2020.

- Hver ekstra pædagogtime gør selvfølgelig en forskel. Men vi havde håbet på et milliardløft allerede i 2020. Når man ved, hvor presset hverdagen er i daginstitutionerne, er det ikke rimeligt, at børnene skal vente helt til 2025 på at få bare et minimum af pædagoger omkring sig, siger Elisa Rimpler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftner med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce