Annonce
Østjylland

Rotte kom til morgenkaffe på gymnasiet: Eleverne må selv smøre madpakke

Arkivfoto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix

Køkkenet på Odder Gymnasiet er midlertidigt lukket. Imens bliver der ledt efter en ubuden gæst, og eleverne må selv smøre madpakker.

ODDER: Mon ikke nogle af lærerne på Odder Gymnasium blev ekstra vågne, da de mandag morgen drak morgenkaffe på lærerværelset?

- Lærerne sad og hyggede sig med en kop kaffe inden timerne gik i gang, og pludselig løb en rotte hen over gulvet, forklarer rektor Lars Bluhme.

Gymnasiet tog straks sine forholdsregler, og derfor fik eleverne samme dag besked om, at de selv måtte smøre en madpakke til tirsdagen.

- Vi meldte rotten og fik sat fælder og kameraer op, der filmer om natten. Så fik vi tanken, at vi hellere måtte lukke kantinen midlertidigt, indtil vi får nogle fagfolk udefra til at se på det. Så det er en sikkerhedsforanstaltning. Indtil videre er der ikke fundet spor af rotter i køkkenet, men når man ser rotter tæt på et køkken, så er man forsigtig, siger Lars Bluhme.

Derfor skrev gymnasiet ud til alle elever, at de skulle have en madpakke med. Og i brevet fortalte gymnasiet også hvorfor.

Annonce

Vi har lukket kantinen som en sikkerhedsforanstaltning.

Lars Bluhme, rektor

Håber at få lov til at lave mad snart

Odder Gymnasiums kantine har i mere end fem år været forpagtet af Madhimlen. Ejeren Jesper Østergaard håber, at situationen bliver afklaret hurtigt.

- Det her har jeg aldrig oplevet nogle steder i min mangeårige karriere. Det er lidt usædvanligt, og det er derfor, vi tager vores forholdsregler og lukker køkkenet. Det lader til, at det er en enkelt rotte, der fiser rundt, siger Jesper Østergaard.

Han venter på en klarmelding, så han kan gå i gang med at lave mad.

- Jeg håber, det er hurtigt overstået. Det vil være dejligt, så vi kan lave noget mad igen, siger Jesper Østergaard.

Odder Gymnasium venter også på at høre fra de fagfolk, der er blevet tilkaldt.

- Der er ikke nogen udefra, der har sagt, at vi skal lukke køkkenet, det er en sikkerhedsforanstaltning. Jeg forventer, at miljøchefen i kommunen vil beslutte, om levnedsmiddelstyrelsen skal kontaktes. Det er slet ikke sikkert, at de siger det. Lige nu er vi i en undersøgelsesfase, konstaterer rektor Lars Bluhme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce