Annonce
Fødselsdage

Rubik fik sin terning igennem Jerntæppet

Ernõ Rubik fylder lørdag 13. juli 75 år. Han er her fotograferet med sin berømte terning under et mesterskab i Frankrig i 2017 om at samle terningen hurtigst. Foto: Stephane Mahe/Reuters
Rubiks terning, i Danmark kendt som professorterningen, er populær verden over. Den blev skabt bag Jerntæppet i Ungarn. Lørdag 13. juli fylder ophavsmanden 75 år.

75 Noget legetøj er vi bare vilde med uanset, hvor i verden vi bor. Lego for eksempel. Men også legetøj, hvor hjernen skal bruges til at tænke hurtigt, kan blive en succes.

Spørg bare Ernõ Rubik. Han er ungarer, og det var ham, der skabte "Rubiks terning", eller professorterningen, som den kendes i Danmark. Han udviklede den tilbage i 1974, og terningen har lige siden præget hans liv. Lørdag 13. juli fylder han 75 år.

Der holdes stadig konkurrencer rundt om for at se, hvem der hurtigst kan løse terningen, og det er ikke kun i vores del af verden. I april skrev eksempelvis Ghanas Nyhedsbureau (GNA), at landets første konkurrence i at samle terningen på tid var blevet holdt på landets skoler. Verdensrekorden menes at være fra 2018 og blev sat af kineseren Yusheng Du, der brugte 3,47 sekunder på at få terningens ni kvadrater på hver side drejet på plads, så hver side har sin egen farve.

Ernö Rubik blev uddannet som arkitekt på det tekniske universitet i Budapest i 1967. Senere læste han design på den ungarske kunsthåndværkerskole.

Han var klar med sin terning i 1974, da han var blevet professor i arkitektur. Det var under den kolde krig - Ungarn lå i den kommunistiske østblok - men terningen slog alligevel igennem i Vesten, dog først lidt senere. I et interview med avisen Hungary Today 1. januar i år fortæller Rubik, at interessen i Vesten eksploderede fra 1980 og tre år frem. Derefter begyndte efterspørgslen at flade ud.

Ud over terningen har Rubik, der har levet hele sit liv i Ungarn, udviklet andre mekaniske puslespil, blandt andre Rubiks slange. Han har haft egen virksomhed.

I 1987 blev han professor og rektor på Ungarns ingeniørakademi.

Terningen har sat sit præg på hans liv, men han har også vedligeholdt interesser som vandreture, at sejle på Balaton-søen og at dyrke kaktusser. I interviewet med Hungary Today bliver han spurgt om terningens betydning for ham i dag:

- Den er en del af mit liv. Jeg får flere invitationer, end jeg kan besvare. Jeg rejser, flyver, og jetlag er blevet en kamp, specielt med de lange oversøiske rejser. Men jeg tager aktivt del i større arrangementer sådan, at terningen, der bærer mit navn som varemærke, udvikles og forbliver stærk, stabil og succesrig i lang tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce