Annonce
forside

Rumæner dømt for voldtægt i baggård

Arkivfoto: Scanpix

Afslørende små implantater på voldtægtsmandens penis nævnt i dommens præmisser.

En 32-årig rumæner blev i dag fundet skyldig i grov voldtægt mod en 37-årig dansk kvinde i en baggård i det centrale Aarhus. En enig domsmandsret idømte ham to års ubetinget fængsel efterfulgt at udvisning fra Danmark for altid. Han fastholdt via tolk, at han var uskyldig, og ankede på stedet til Landsretten.

Annonce

Efter godt tre måneders varetægtsfængsling ville den dømte sættes på fri fod, mens han venter på, at landsretten finder plads til hans sag i kalenderen. Men det afviste byretsdommeren. Den 32-årige har på det nærmeste vagabonderet i Danmark siden september sidste år og boet det meste af tiden på varmestuen hos Kirkens Korshær . Med så perifer tilknytning til Danmark er der betydelig risiko for, at han med en fængselsdom hængende over hovedet forsvinder ud af landet ved først givne lejlighed, mente dommeren.

Voldtægten fandt sted en tidlig morgen i november sidste år. Det var en sag, hvor påstand stod mod påstand. Den 37-årige kvinde hævder, at hun blev brutalt voldtaget op ad en mur, mens to af den dømtes landsmænd hjalp ham med at holde hende og trække tøjet af hende. Omvendt har den 32-årige under hele sagen fasthold, at han intet som helst seksuelt har haft med kvinden at gøre – hverken med tvang eller frivilligt.

Ingen dna-spor eller gynækologiske kvæstelser har kunne underbygge voldtægtsanklagen. Men et par dage efter forbrydelsen blev der optalt 23 blodunderløbne mærker og rifter fordelt over det meste af kvindens krop. Kvæstelserne understøtter hendes forklaring om voldtægt, og at hun periodisk havde været bevidstløs, sagde retsformanden.

Det blev også lagt til grund for dommen, at kvinden kunne fortælle retten, at den 32-årige havde tatovering og små implantater – "knopper" – under huden på penis, oplyste dommeren.

Retten fandt kvindens forklaring om voldtægt troværdig og forkastede rumænerens påstand om uskyld.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce