Annonce
Erhverv

Rummeligt arbejdsmiljø får udsatte i job

Jacob Hansen og Steffen Høgh stiftede i december 2014 3R Kontor, som er en socialøkonomisk virksomhed med p.t. 13 ansatte. 6 af dem er udsatte unge, som arbejder med at hente og bringe kontormøbler og sætte dem i stand. Virksomheden tilstræber at have 40 procent udsatte i medarbejderstaben. Foto: Ole Jakobsen

Genbrugsvirksomheden 3R Kontor har sluset flere socialt udsatte borgere ind i ordinær beskæftigelse. Succesen er baseret på et anerkendende miljø med positive kollegiale relationer, ligeværd mellem ledere og medarbejdere, og så er det okay at fej

Direktør Steffen Høgh viser rundt i 3R Kontors 800 kvadratmeter store showroom i Aarhus. Hæve-sænke-borde, kontorstole, konferencemøbler og bløde sofaer i forskellige størrelser og materialer står linet op.

Møblerne er genbrug, noget skal sættes i stand, inden det kan sælges videre, mens det, som ikke kan sælges, bliver givet væk til nogle af de 700 foreninger, organisationer og skoler, som er på 3R Kontors donationsliste. Som direktøren forklarer, repræsenterer genbrugsmøblerne såvel som firmaets ansatte nogle vigtige ressourcer, som det gælder om at få bragt i spil til alles fælles bedste.

Han vil gerne hjælpe udsatte i job.

- Det er en mærkesag for mig. Jeg interesserer mig for evolutionspsykologien, som viser os, at mennesket fra tidernes morgen har været optaget af fællesskabet. Både fordi samarbejdet har været afgørende for menneskets overlevelse, og fordi det at arbejde sammen og være en del af fællesskabet er vigtigt for den enkeltes livskvalitet. Sådan er det stadig. Vi trives bedst ved at bidrage, mener Steffen Høgh.

Han har en mastergrad i psykologi og har tidligere været leder af et værested for anbragte unge.

Annonce

3R Kontor

3R Kontor blev stiftet i december 2014 af Steffen Høgh og Jacob Hansen.

Firmaet har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Fortrinsvis hæve-sænke-borde, kontorstole og konferencemøbler.

3R Kontor har showroom i Aarhus og lager i Randers.

12 ansatte er beskæftigede med at hente og bringe varer, samle og sætte møbler i stand, logistik, salg og web.

40 procent af medarbejderne er socialt udsatte, som firmaet forsøger at hjælpe ind pa arbejdsmarkedet.

Forskellighed er et plus

3R Kontor, som er en socialøkonomisk virksomhed, har 13 ansatte. Seks af dem er udsatte unge, som arbejder med at hente og bringe kontormøbler og sætte dem i stand, og diverse ad hoc-opgaver, alt efter hvad den enkelte kan bidrage med.

Nogle har diagnoser som Aspergers syndrom, ADHD eller en sindslidelse, andre har en kriminel fortid med i bagagen. Rummelighed er helt afgørende for trivslen.

- Det er helt okay at skille sig ud. Forskellighed er et plus, som vi gerne vil tage hensyn til. En af vore ansatte har for eksempel brug for at møde lidt senere, fordi han sover dårligt om natten. En anden kan ikke løfte ret meget. Han er til gengæld rigtig god til at samle hæve-sænke-borde, hvilket er en tidskrævende proces. Vi løste problemet med en mekanisk installation, som bordpladerne kan sættes fast på, hvorefter de kan tippes rundt. Åbenheden over for hver enkelt gør, at vi forsøger at finde på nye arbejdsgange, når vi støder på et problem, forklarer Steffen Høgh.

Sundhed på jobbet

Erhverv+ Østjylland sætter fokus på det gode arbejdsmiljø med en række artikler om emnet. Artiklerne er denne gang produceret af Magasinet Arbejdsmiljø.Magasinet bliver udgivet 11 gange årligt af Videncenter for Arbejdsmiljø, som også står bag onlineuniverset 'Mit arbejdsmiljø' med en stor artikeldatabase og løbende opdateringer på nye love og bekendtgørelser, gode råd om arbejdsmiljø m.m. Læs mere på mitarbejdsmiljø.dk

Tager de ansatte med på råd

En anden vigtig krumtap i det gode arbejdsmiljø er samspillet mellem de ansatte. Direktøren holder et vågent øje med, hvordan hver enkelt trives i flokken.

- Inden en fastansættelse af en ny spørger jeg medarbejderne om, hvordan personen fungerer i gruppen. De skal gå op og ned ad hinanden 37 timer om ugen, så gruppedynamikken er vigtig. Teamet skal kunne fungere som en enhed.

I god tid inden en ny udsat begynder, informerer Steffen Høgh sine medarbejdere om personen, så alle er forberedte på, hvem de står overfor, og hvilke udfordringer vedkommende har med i bagagen.

- Måske er den nye meget anderledes, end folk er flest. 'Prøv lige at give ham en chance,' beder jeg om. Når folk har været her i fem måneder, ser de ansatte ofte med andre øjne på ham. 'Det er bare John, sådan er han,' siger de så. Vi lærer at rumme hinandens forskellighed, og vi bekymrer os sjældent om småproblemer, som man kan ryge i totterne over på andre arbejdspladser.

Direktøren vægter personlige egenskaber højere end faglige. Fysikken skal helst være i orden, men mentaliteten er mindst lige så vigtig.

- Flotte papirer og 12-taller spiller ingen rolle. Udsatte unge har ofte en stor energi, gejst og glæde. Som i andre menneskelige fællesskaber er der nogle, som putter sig, mens andre tager hele slæbet. Sidstnævnte kan du ikke læse dig til, det er en indstilling.

Medarbejderstaben har været nogenlunde stabil, siden 3R Kontor blev stiftet i slutningen af 2014. En blev fyret på grund af kriminalitet, en ældre eksjobber blev alvorligt syg og måtte kvitte jobbet, og to unge stoppede i forbindelse med start af uddannelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce