Annonce
Indland

Rundspørge: Hver fjerde elev i 0. klasse dumper omstridt sprogtest

Det er udansk at dumpe børn i folkeskolen, og politikerne burde skamme sig, siger formand for skolelederne.

Hver fjerde elev har dumpet den første runde af de obligatoriske sprogprøver, som regeringen indførte ved skoleårets begyndelse.

Det viser en rundspørge, som Politiken Skoleliv har foretaget blandt de udvalgte skoler i udsatte boligområder, som har gennemført sprogprøverne.

Ud af i alt 38 deltagende skoler har Skoleliv fået svar fra 20 skoler fordelt over hele landet.

På skolerne er 665 børnehaveklasselever blevet sprogtestet, og af dem er 176 erklæret 'ikke sprogparat'. Det svarer til 26 procent.

Sprogprøven er den første af i alt tre forsøg, som kan udvides med en selvbetalt sommerskole, før det endeligt bliver besluttet, om barnet i yderste konsekvens skal gå børnehaveklassen om på grund af sprogvanskeligheder.

Resultaterne er "nogenlunde som forventet". Det vurderer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

Selv om det er vigtigt at teste den sproglige udvikling, er det unødvendigt at have en "stopprøve" som en sanktion i forløbet, påpeger forskeren:

- Det medfører unødvendige slagsider og et behov for, at skolerne har en veludviklet støttestruktur, så de kan håndtere de nederlag, eleverne møder meget tidligt, siger han til Politiken Skoleliv.

Hos Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er der ingen overraskelse at spore over resultatet. Han retter en hård kritik af sprogprøverne.

- Det er ganske enkelt udansk, at man dumper børn i folkeskolen i stedet for at gøre en ekstra indsats i første klasse. Det har vi ikke gjort i hundrede år. Politikerne skulle skamme sig, siger skoleledernes formand.

De obligatoriske sprogprøver i 0. klasse er en del af den ghettopakke, som den daværende VLAK-regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018.

Sprogprøverne har været omstridte fra begyndelsen, men i juli sidste år trodsede den nyudnævnte undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kritikerne og indførte dem.

Ifølge ministeren ligger de foreløbige resultater ikke langt fra den vurdering, som ministeriet foretog under de politiske forhandlinger om ghettopakken.

- Det fortæller mig, at det er et meget vigtigt sted, vi har valgt at sætte ind, og at sværhedsgraden i sprogvurderingerne ligger godt. Derudover er det vigtigt at understrege, at alle elever i børnehaveklassen jo har op til fire forsøg til at blive vurderet sprogparat, skriver ministeren i et svar til Politiken Skoleliv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce