Annonce
Aarhus

Rundtur: Letbanen bliver handicapvenlig og miljørigtig

Når man får chancen for at bygge en jernbane op fra bunden, kan man lige så godt gøre det miljørigtigt. Det gør Aarhus Letbane.

Det er ikke hver dag, man får chancen for at anlægge en jernbane helt fra bunden og med alt, hvad dertil hører.
Annonce
Nej, letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj slænger sig ikke i en blomstermark. Han befinder sig såmænd på det miljørigtige plantetag over letbanens trafik- og servicecenter. Foto: Axel Schütt
Den chance har anlægsselskabet bag Aarhus Letbane fået. Og selskabet har besluttet at gribe opgaven miljørigtigt an.
<p>Letbanetogets front er specialdesignet. For at få et publikum i tale, der ikke normalt bruger kollektiv transport, skal den signalere coolness, lækkerhed og et attraktivt transportmiddel. Døm selv om det er lykkedes. Foto: Axel Schütt</p>
Derfor er planterne på taget af letbanens trafik- og servicebygning bag Ringgadebroen ikke til pynt.
Montører fra togproducenten Stadler arbejder på at gøre de første to letbanetog, leveret til Aarhus Letbane, køreklare. Foto: Axel Schütt
Planterne er der, fordi de har den bundne opgave at optage 12 tons CO2 om året. Det svarer til en bøgeskov på en hektar.
<p>Montører fra togproducenten Stadler arbejder på at gøre de første to letbanetog, leveret til Aarhus Letbane, køreklare. Foto: Axel Schütt</p>
Planterne og deres rødder er der også for at forsinke regnvandet, så voldsomme regnskyl ikke oversvømmer Aarhus Å.
Aarhus Letbane viser sit trafik og servicecenter frem for pressen. Direktør Claus Rehfeld Moshøj viser rundt

Genbrug af regnvand

Og for at være helt sikker på at undgå oversvømmelser har letbanen gravet regnvandsbassiner med en kapacitet, så de kan matche det kraftigste regnskyl gennem de sidste 100 år.
Aarhus Letbane viser sit trafik og servicecenter frem for pressen. Direktør Claus Rehfeld Moshøj viser rundt
Vandet fra dagligdags regnbyger og regnskyl sendes gennem de grønne planter og ned i en vandtank.
Aarhus Letbane viser sit trafik og servicecenter frem for pressen. Direktør Claus Rehfeld Moshøj viser rundt
Her ligger vandet, indtil det er tid at vaske letbanens tog. Det sker ved at køre toget gennem en meget stor vaskehal, hvor toget vaskes i regnvand fra tanken.
Aarhus Letbane viser sit trafik og servicecenter frem for pressen. Direktør Claus Rehfeld Moshøj viser rundt
Ved at vaske tog i regnvand slår letbanen to miljørigtige fluer med et smæk:
Regnvand indeholder mindre mængder kalk end drikkevand. Og det betyder, at der ikke er brug for så meget sæbe. Desuden sparer letbanen dyrebart drikkevand.
<p>Anlægsarbejdet af letbanen er enormt. </p>
Også de to togtyper, Variobahn og Tango, passer på miljøet. Den oprindelige plan var at indkøbe tog, der kun skulle drives af elektricitet inde i Aarhus. Ude på de lange stræk til Odder og Grenaa skulle de slå over på miljøbelastende diesel.
Miljøet kan glæde sig over, at der viste sig kun at være en slags diesel/el-hybridtog på markedet. Og det tog var så dyrt, at det bedre kunne betale sig at elektrificere alle de 100 kilometer mellem Grenaa og Odder.
<p>Direktør Claus Rehfeld Moshøj viser rundt i et af de nye store letbanetog</p>

Specialdesignet front

Togenes producent, Stadler, fik ikke lov at levere sit standardtog til letbanen. Letbanen bestilte en specialdesignet front med en række små LED-lamper, som man kender fra nyere - og ofte eksklusive - bilmærker som Audi.
Selv om LED-belysning flugter med letbanens ønske om at være på forkant med miljøet, er det nu ikke den primære grund til den specialdesignede front.
»Vi vil jo meget gerne have fat i de mennesker, der plejer at vælge den kollektive trafik fra. Der forsøger vi at sende signaler om lækkerhed, coolness og et attraktivt transportmiddel. Jeg synes, at det er lykkedes,« siger letbanens direktør, Claus Rehfeld Moshøj.
Miljø er andet og mere end at spare på ressourcerne. Miljø er også at føle sig godt tilpas.

Inklusion

Også handicappede skal føle sig godt tilpas i et letbanetog. Derfor er der ikke et skilt med en kørestol ved den knap, man skal trykke på, hvis man gerne vil have togdørens dør til at stå åben i lidt længere tid end normalt.
I stedet står der blot »Mere tid«.
»Vi vil gerne være inkluderende,« forklarer Claus Rehfeld Moshøj.
Og en mor eller en far, eller en mand med en cykel kan lige så vel som en kørestolsbruger have brug for mere tid til at komme ind eller ud af toget.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce