Annonce
Aarhus

Rune har knogleskørhed: - Jeg bliver ikke set som én med kærestepotentiale ligesom Brian på to meter

Rune Bang Mogensen bor og arbejder i Aarhus som socialrådgiver ved handicapcenteret for børn i kommunen. Foto: Flemming Krogh

Rune Bang Mogensen er født med knogleskørhed og har siddet i kørestil hele sit liv. Han har ikke haft en kæreste siden efterskole, og derfor har han sagt ja til at deltage i et anderledes datingprogram - også selvom han ikke er en fandens karl med en fodbold.

AARHUS: 31-årige Rune Bang Mogensen har altid sammenlignet sig med sine venner.

Selvom han har knogleskørhed og sidder i kørestol, så har han aldrig tænkt over, at han er handicappet i forhold til dem. En smule mere hensyn hist og her har selvfølgelig været nødvendigt, men hvis hans venner kunne tage på højskole og gå i byen, så kunne Rune også.

Derfor har der aldrig rigtig været den store forskel på dem til trods for kørestolen. De har tit mødtes og hældt øl i hovedet en fredag aften, de har uddannet sig, fået jobs og gjort karriere.

Det er først de seneste år, Rune har mærket, at der er forskel på sit liv og deres, eftersom han nu mødes med sine kammerater til børnefødselsdage i Djurs Sommerland i stedet for til fri bar på Heidis.

Men ligesom for de fleste andre i livet, er fadøllene med tiden blevet skiftet ud med sutteflasker for Runes venner. Det er bare ikke sket for Rune selv.

Derfor sagde han sidste år ja til at deltage i et lidt anderledes dating-program på TV2. Her følger man ham og fire andre singler, der alle har et forskelligt handicap, igennem en række dates i håbet om at finde en kæreste.

Annonce

OM RUNE BANG MOGENSEN


  • Han kommer oprindeligt fra Ulstrup, men har boet i Aarhus i 11 år.
  • Han er født med knogleskørhed, også kendt som osteogenesis imperfecta.
  • Han er 31 år gammel.
  • Han arbejder som socialrådgiver ved handicapcenteret for børn i Aarhus Kommune.
  • Han medvirker i en dating-serie på TV2, der hedder "Er der også en til mig," hvor fem mennesker med hver deres handicap, får hjælp til at date i et forsøg på at finde en kæreste.

Tinder virker ikke

Programmet hedder "Er der også en til mig?," og er for Rune ikke bare en mulighed for at finde en kæreste, men også en måde at vise, at knogleskørhed ikke forhindrer ham i at leve et liv som alle andre mænd.

- Det er en måde, så jeg kan forklare, at selvom jeg sidder i kørestol, kan jeg godt få børn, jeg kan godt skifte ble, og jeg kan godt lave mad, siger Rune og tilføjer:

- Jeg har de samme drømme som alle andre om børn og familie. Den eneste forskel er, at jeg oplever verden siddende.

Men han mærker stadig, at mange har en fast forestilling om mennesker med handicap. At "sådan er man" hvis man eksempelvis sidder i kørestol. Rune vil gerne pille ved de fordomme og vise, at handicappede ikke bare er handicappede, men at de kan og vil det samme som dem uden.

Alligevel kan hans kørestol give store udfordring i forhold til at finde kærligheden. At finde en kæreste kan selvfølgelig være svært for alle - det kan bare være endnu sværere for dem med et handicap, forklarer Rune:

- Når man ser mig, lægger man mærke til kørestolen som det første. Så kan jeg være nok så fremme i skoene på dating.dk eller Tinder, men når kvinderne lægger mærke til kørestolen, så ændrer det alligevel noget. Og det kan være frustrerende, siger han.

Rune Bang Mogensen har forsøgt sig med Tinder og dating.dk, inden han sagde ja til at deltage i dating-serien på TV2. Foto: Flemming Krogh

Friendzoner sig selv

Rune har siddet i en kørestol hele sit liv. Hans knogleskørhed er medfødt, og derfor har det altid været lidt en udfordring at konkurrere om pigerne mod de andre drenge, som intet handicap har.

- Jeg er ikke blevet set som en med kærestepotentiale af pigerne. Jeg er jo ikke ligesom 'Brian' på 2 meter, der er en fandens karl med en fodbold, forklarer Rune.

Men selvom Rune ikke kan rende rundt og jonglere med en fodbold, har han altid håbet på at nogle af hans andre kvaliteter, har været nok til at pigerne ville putte ham i kategorien for kærestepotentiale.

Han er god til at lytte, forstående og i det hele taget et helt godt og almindeligt menneske. Men Rune er bekymret for, at han kommer til at "friendzone" sig selv. At han gør sig selv mere til en ven end en kæreste.

Det er også heri meget af frustrationen opstår, fortæller han. At han har meget at byde på som menneske - bare ikke lige to meter.

Det er specielt frustrerende, når Rune stadig sammenligner sig med sine venner. De får kærester og koner, flytter ud og får børn. Selv har Rune ikke haft en kæreste siden efterskole, og dermed bliver forskellen på hans eget og vennernes liv pludselig tydelig.

Blotlægger sig selv på tv

Men Rune vil ikke have medlidenhed. Han synes, det er frustrerende, at han ikke har fundet en kæreste endnu, men han tror på, at der nok er en pige, 'der falder i' en dag.

Han ville heller ikke have medlidenhed i programmet. Det var vigtigt for ham, at han ikke blev udstillet som en, der brokkede sig og undskyldte med sit handicap.

- Jeg snakkede meget med produktionsselskabet fra start, så rammerne og formålet med udsendelserne var klar. Er det medlidenhed og ondt af mig, så gad jeg ikke, men jeg ville gerne medvirke til at få den gode historie frem, siger han.

I programserien kommer man også helt tæt på de frustrationer og tanker, Rune og de andre medvirkende, gør sig under forløbet. Man følger dem før, under og efter dates, når de ved hjælp af et confession-cam (et filmkamera de optager med, når de er alene) fortæller ærligt og ufiltreret om deres oplevelser.

- I det her program blotlægger man en del af sig selv, som man ikke normalt går og skilter med, og det tænkte jeg lidt over, inden jeg sagde ja. Men jeg tænkte også; hvad fanden, siger Rune.

Det kan selvfølgelig godt tage mere end et par dates på tv at finde kærligheden. Det var i hvert fald Runes udgangspunkt, da han gik ind til programmet for ikke at blive skuffet.

- Jeg ved godt, det måske ikke lykkes første, anden eller 19. gang, men en eller anden dag skal det nok, siger han.

Udsendelsen får premiere på TV2-play fra onsdag 4. juli og på flow-tv 11. august.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce