Annonce
Udland

Rusland melder om forhøjet stråling efter eksplosion

-/Ritzau Scanpix
Gammastrålingen var op til 16 gange det normale lige efter en ulykke i havet ud for det nordlige Rusland.

Strålingsniveauerne i den russiske by Severodvinsk steg markant efter en eksplosion på et militært testområde i sidste uge.

Gammastrålingen oversteg det normale med "4 til 16 gange", viser målinger foretaget af Ruslands statslige vejrtjeneste, Rosgidromet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rosgidromet tilføjer, at niveauet faldt til det normale igen efter knap tre timer.

En af de sensorer, der måler strålingen, viste 1,78 mikrosievert pr. time. Det er over det lokale normalniveau, men langt under farlige niveauer, tilføjer Rosgidromet.

Fem mænd mistede livet ved eksplosionen, der skete under en missiltest i havet ud for det nordlige Rusland torsdag i sidste uge.

De fem arbejdede alle for det russiske atomagentur, Rosatom, og var involveret i arbejdet med at afprøve nye våben.

Der er endnu mange uklarheder om, hvordan ulykken egentlig skete. Russiske myndigheder har været sparsomme med oplysningerne.

- Alle relevante myndigheder arbejder på at garantere russiske borgeres sikkerhed, nøjedes regeringens talsmand, Dmitrij Peskov, med at sige på en pressekonference.

I første omgang afviste det russiske forsvarsministerium, at strålingsniveauet skulle være højere efter ulykken.

Miljøorganisationen Greenpeace har tidligere meldt om et strålingsniveau, der lå 20 gange højere end det normale.

Russiske læger, der behandlede ofrene for eksplosionen, er sendt til undersøgelse i Moskva, siger en kilde til det russiske nyhedsbureau Tass.

Lægerne har underskrevet erklæringer om, at de ikke vil oplyse noget om hændelsen, siger kilden.

Atomekspert Ankit Panda fra Federation of American Scientists har vurderet, at der kan have været tale om en test af et kraftfuldt nyt russisk våben.

Han henviser til, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale til nationen sidste år pralede med et nyt supermissil drevet af atomart brændstof.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce