Annonce
Sport

Rusland vil køre dopingsager mod op til 70 atleter

Maxim Shemetov/Reuters
Der kan åbnes sager mod op til 70 sportsudøvere fra Rusland, understreger landets antidopingagentur.

Op til 70 russiske sportsudøvere kan forvente at blive indblandet, når Det Russiske Antidopingagentur (Rusada) åbner sager om brug af ulovlige midler.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Mandag meldte Rusada ellers ud, at agenturet ville åbne sager mod 33 atleter fra forskellige sportsgrene.

Men antallet af atleter kan altså blive mere end fordoblet, fastslår Rusada-chef Yuri Ganus onsdag.

Fælles for atleterne er angiveligt, at de blevet behandlet af en læge, der har brugt ulovlige behandlingsmetoder.

Ifølge Rusada har mange af de undersøgte atleter været unge, mens de modtog behandling.

Rusada siger, at man tidligere har forsøgt at få sportslægen dømt for at hjælpe atleter med at dope sig.

Men retssagen blev droppet, fordi dommeren ikke fandt det bevist, at sportslægens adfærd var kriminel, fordi hun ikke officielt var blevet informeret om, at hendes behandlingsmetoder var ulovlige.

Sagerne har forbindelse til sportsakademiet Chuvashia i det centrale Rusland. Det er et område, der særligt er kendt for atletik.

Rusada er også selv ved at blive undersøgt af de russiske myndigheder for to forskellige sager, oplyser Yuri Ganus.

I 2018 ophævede Det Internationale Antidopingagentur (Wada) suspenderingen af Ruslands antidopingagentur.

Som en del af aftalen mellem Wada og Ruslands regering skulle Rusland give Wada adgang til data fra et laboratorie i Moskva inden udgangen af 2018. Rusland overholdt ikke tidsfristen, men i maj i år lykkedes det Wada at indsamle mere end 2200 prøver fra laboratoriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce