Annonce
Udland

Rusland vil returnere tre beslaglagte skibe til Ukraine

Stringer/Reuters
Konflikten mellem Ukraine og Rusland har stået på i årevis. De seneste måneder har vist tegn på opblødning.

Rusland vil tilbagelevere tre skibe til Ukraine, efter at de blev beslaglagt for omkring et år siden.

Målet er at nå nærmere en løsning på den konflikt, der hersker de to lande imellem.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax søndag.

- I overensstemmelse med aftalen med Ukraine bliver tre ukrainske skibe bragt med slæbetov fra havnen i Kertj til et godkendt sted, hvor de kan overdrages, siger grænsebetjente fra den russiske sikkerhedstjeneste ifølge Interfax.

Overdragelsen skal finde sted mandag.

Tv-kanalen Krim 24 har frigivet billeder af de tre ukrainske skibe, som bliver slæbt af en russisk båd over Kertj-strædet, der løber mellem det russiske fastland og Krim-halvøen.

De kan ses sejle under Krim-broen, der er etableret for at forbinde Rusland med Krim-halvøen, som blev annekteret af Rusland i 2014.

Skibene blev beslaglagt af Rusland i november sidste år.

Der er tale om to bevæbnede skibe samt en slæbebåd.

24 ukrainske sømænd blev samtidig taget til fange under aktionen. De fik lov til at vende tilbage til Ukraine i september i en fangeudveksling, der blev set som et markant fremskridt i forholdet mellem de to lande.

Fredag meddelte Frankrig, at der 9. december vil blive afholdt et topmøde mellem Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine i Paris. Her skal man diskutere måder at løse konflikten i det østlige Ukraine.

Topmødet er blevet muliggjort af de "store fremskridt", der er blevet gjort, siden Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, satte sig på posten i april, lyder det fra Frankrig.

Den tidligere komiker Zelenskij har forsøgt at genoplive fredsprocessen for konflikten i det østlige Ukraine.

Konflikten brød ud i 2014, da prorussiske separatister rev sig løs og erklærede selvstændighed. Den har kostet omkring 13.000 mennesker livet.

Siden oktober har Ukraines hær og russisk-støttede separatister trukket sig tilbage fra flere afgørende positioner ved frontlinjen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce