Annonce
Udland

Russisk politi anholder 100 aktivister og oppositionsleder

Vasily Maximov/Ritzau Scanpix
Demonstration mod russisk politi finder sted dagen efter, at sag mod undersøgende journalist blev opgivet.

Russisk politi har ifølge AFP onsdag anholdt omkring 100 mennesker ved en demonstration i Moskva mod politiet. Oppositionslederen Aleksej Navalnyj er blandt de anholdte.

Øjenvidner siger, at de så mindst tre politifolk sætte Navalnyj ind i en af politiets store biler.

Demonstrationen, som ikke var anmeldt på forhånd, fandt sted i det centrale Moskva. Den kommer, efter at russisk politi tirsdag frafaldt sigtelser mod den undersøgende journalist Ivan Golunov.

Sagen er droppet på grund af manglende beviser. Indenrigsministeriet er nu ved at undersøge, hvad de politifolk, der anholdt den 36-årige Golunov i sidste uge, foretog sig.

Nogle af de politifolk, der var involveret i sagen, er midlertidigt suspenderet fra tjenesten. Det begrundes med, at de skal have placeret belastende bevismateriale hos Golunov.

Golunov kunne tirsdag aften forlade den politistation i Moskva, hvor han havde været tilbageholdt siden torsdag. I en udtalelse lovede den overvældede journalist, at han vil fortsætte sit arbejde med at skrive om korruptionen i Rusland.

Han siger også, at han ikke håber, at andre vil blive udsat for den form for beskyldninger om narkokriminalitet, som han selv blev udsat for.

Golunov blev lørdag varetægtsfængslet for angiveligt at have forsøgt at sælge en stor mængde narkotika i Moskva.

Politiet sagde ved anholdelsen, at der var fundet stoffer i journalistens taske og lejlighed. Hans støtter mener imidlertid, at det er blevet plantet der.

Efter anholdelsen har tre store aviser bragt støttemeddelelser for Golunov. Sagen har også vakt opmærksomhed i udlandet.

Golunov arbejder for den uafhængige internetavis Meduza. Han er kendt for sit arbejde med at undersøge korruption blandt Moskvas embedsmænd.

Avisen oplyser, at han har modtaget flere dødstrusler i forbindelse med sit arbejde.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce