x
Annonce
Aarhus

Så er der dømt råhygge: Fodboldfabrikken genåbner i Aarhus

Først lå Fodboldfabrikken i den gamle Ceres Bygning, så flyttede den til Jens Juels Vej i Viby - men lukkede i 2017. Nu genopstår den i Risskov. Foto: Kim Haugaard
Fodboldfabrikken, der har været et hit i Aarhus, åbner med tre baner i det populære Match Padel Aarhus center.

RISSKOV: Så er der godt nyt til fodboldfolket, der elsker en svedtur og lidt råhygge på en og samme tid. Fodboldfabrikken med de små, indendørs baner genåbner i Aarhus.

Det sker midt i marts hos Match Padel Aarhus, der ligger på Sindalsvej 2 i Risskov - tæt på Egå Engsø. Match padel åbnede i en gammel lagerhal i industrikvarteret for godt et år siden og har siden taget Aarhus med storm. Match padel, der er Spaniens største idrætsgren, spilles på en lukket bane med to mand på hver sin side med hver sin ketcher. Sporten er en slags blanding af tennis og squash.

Det er fire af disse match padel-baner, som nu giver plads til tre indendørs fodboldbaner, når Fodboldfabrikken genåbnes - 400 meter fra et af Letbanens stop.

- Taget hælder i den ende af bygningen, hvor fodboldbanerne nu bliver lavet. Det betyder, at højden på fem en halv meter er for lav til match padel. Den er perfekt til fodbold, og derfor laver vi nu tre fodboldbaner, siger medejer Lars Kruse fra Match Padel Aarhus.

Han var manden, der åbnede Fodboldfabrikken i Aarhus tilbage i 2013, efter han havde startet samme koncept op i København. Den blev en stor succes. Fodboldfolket elsker, at de kan booke en bane med håndboldmål til 400-500 kroner - og så invitere til en omgang fodbold og en hyggesnak med en vand eller øl bagefter i de rå lokaler.

Annonce
Lars Kruse var med til at etablere Fodboldfabrikken i København i 2010, hvorefter han eksporterede den populære idé til Aarhus. Nu står han bag genåbningen af den populære sport. Foto: Kim Haugaard

Fodbold og match padel

Fodboldfabrikken så dagens lys i de gamle Ceres-bygninger i 2013. Da lokalerne blev revet ned, rykkede fodbold-spillestedet med tre indendørs baner til industrikvarteret på Jens Juuls Vej i Viby. Men det var på et midlertidigt lejemål, som udløb ved enden af 2017.

Nu vender Fodboldfabrikken så tilbage.

- Vi får banerne fra Fodboldfabrikken i København. Vi bytter til gengæld med vores match padel-baner, som de får over til deres lokaler på Amager, så det passer perfekt, siger Lars Kruse.

Match padel er virkelig i højsædet både i Aarhus og hele landet lige nu. Centeret i Risskov vil fra åbningen af Fodboldfabrikken tælle ni indendørs padel-baner, to udendørs og tre fodboldbaner. Lars Kruse er også er frivillig direktør i fodbodboldklubben Aarhus Fremad, og det er Fremads folk, der skal stå bag den daglige drift.

- Booking af fodboldbanerne vil ske gennem Match Padel system. Her ligger vi i dag på omkring 120-130 bookinger om ugen, siger Lars Kruse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce