Annonce
Aarhus

Så er Frederiks Plads på vej - med stor forsinkelse

<p>Endnu syner det ikke af så meget, men NCC er ved at være klar til at begynde at støbe p-kælderen under Frederiks Plads, og pælene, der skal bære de tre boligejendomme, er banket på plads i den lerede undergrund. Foto: Axel Schütt</p>

Efter startvanskeligheder begynder boligbyggeriet snart at vokse frem i nyt bykvarter bag Bruuns Galleri.

Skal Frederiks Plads aldrig op over jorden?

Annonce
Vi ser på hullet ved Jægergårdsgade/Kystvejen der skal ende som Frederiks Torv med omkransende byggeri

Byggeriet af det lille nye bykvarter bag Bruuns Galleri og Jægergården har ikke ligefrem haft fuld fart på, siden det gik i gang i sensommeren 2014 med en forventning om, at projektets boligdel skulle står færdig nu til sommer.

Helt efter forventningerne er det ikke gået. Først nu er man så småt i gang med at støbe p-kælder.

»Uforudsete forhold i jorden gjorde, at vi måtte stoppe arbejdet i en længere periode sidste år, fordi en ejendom overfor i Jægergårdsgade slog revner. Siden har vi tilrettet kælderen, så vi kan fortsætte byggeriet uden fare for naboejendommene,« siger Ib Høgsberg, der er senior projektchef hos NCC Construction Danmark, der bygger Frederiks Plads.

»Der har givet os en forsinkelse på omkring et halvt år, men nu varer det ikke så længe, før byggekranerne rykker ind, og byggeriet begynder at skyde i vejret,« fortsætter han.

I første omgang gælder det det tre boligblokke i forskudte højder og med tilsammen 150 lejligheder. En af dem bliver opført mod Jægergårdsgade, de to øvrige mod Værkmestergade bag Jægergården og Jobcenteret.

»Boligerne vil efter planen være færdige i efteråret 2017,« siger Ib Høgsberg.

Mens boligerne bliver bygger for ejendomsselskabet Bricks, der allerede har solgt dem videre til et andet ejendomsselskab, Domis, er det NCC selv, der er bygherre på resten af Fredriks Plads: Erhvervsbyggeri langs Spanien og Værkmestergade og med to høje huse - op til 14 og 19 etager - lige over for Aarhus City Tower.

»Planen er at byggeriet af Frederiks Plads skal køre i et jævnt forløb, så vi er i gang med erhvervsdelen i god tid, inden boligerne står færdige. I øjeblikket bliver der ført en masse forhandlinger med potentielle erhvervslejere, men der skal altså blæk på papiret, før vi går i gang,« siger Ib Høgsberg.

Lige over på den anden siden af Spanien har kommunen netop solgt en stor grund, hvor Danske Bank skal i gang med at bygge sit nye århusianske hovedsæde som en start på det store erhvervsområde, kommunen planlægger på Sydhavnen.

Så bliver der nu hård kamp om erhvervslejerne mellem Frederiks Plads på den ene side af Spanien og Sydhavnen på den anden?

»Jeg tror, det kan skabe ekstra dynamik til hele området, at der nu også begynder at ske noget på Sydhavnen. Frederiks Plads og Sydhavnen ligger ikke bare over for hindnden, planen er også, at de skal forbindes med en bro,« siger Ib Høgsberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce