DEBATINDLÆG: Så, nu er de her igen. Valgplakaterne. Det bedagede papmedie, som vil hærge lygtepæle frem til ja/nej-valget.
Støj i trafikken. Udtryk for demokratiets frihed til at vise sin mening for alle. Holdninger til valgplakater er mange. Uden for den danske trygheds demarkationslinje kan selv blanke plakater sætte en brutal stopper for menneskers frihed.
Herhjemme må man vel uden forbehold erkende, at valgplakaterne virker, især på vægelsindede.
Til forskel fra moderne kommunikationsgrej fanger de øjet uden, at man skal have mobilen op af tasken, laptoppen slået op, computeren online. Direkte visuel kontakt. Hvem og hvad kan slå den midt i den daglige medieflimmer?
I mit nabolag var SF først oppe at hænge. Dryppende morgenbadere kikkede op på Pia Olsen Dyhrs billede, lidt tynd mundstreg, i skyggen af den interne uro over formand Dyhrs kovending i forhold til forbeholdet. Det forsvarsforbehold, som tidligere partiformand "Holger og konen stemmer nej til unionen" K. Nielsen var ophavsmand til og fik stemt hjem i 1992.
Holger K. har i dag skiftet mening i fodslag med den nuværende formand. Dyhr og Holger – et uni-Sohn't "ja" til at afskaffe forbeholdet. Den fremtrædende SF'er og partipendler, Ole Sohn, var også oprindeligt for forbeholdet.
Hjemme i sofaen kan man åbne for Nationalmuseets glimrende og visuelt flotte netfortælling om valgplakatens historie, "Kampen om lygtepælene". Der var kraft og saft i datidens farverige valgplakater, gejst og hjerteblod. Det synes størknet på moderne pælplakater.
Valgforskere og analytikere med forstand på menneskesindet siger samstemmende, at valgplakater virker. Ikke mindst over for sidste øjebliks-tvivlere. Alt efter, hvor man hører til på den politiske roulette, kan et politikersmil og et slogan være afgørende.
De traditionelle budskaber er forbløffende fantasiforladte. Et photoshoppet ansigt med smil, som ville blænde selv i Hollywood. Et slogan rammet ind af en partifarve. Slut, færdigt arbejde. Måske også sløje denne gang, de århusianske plakater, vi får smækket i synet. Og dog.
Det Konservative Folkeparti lufter valgfriskt et nyt koncept, en ny type plakat. Og den får alt, hvad den kan trække på patriotismen. En kæk, glatbarberet landsoldat med myndig hage og daneskjold på brystet. Vindmøller og to par hvide måger i baggrunden. Et flådefartøj bruser ind fra højre. "Frihed og tryghed. Stem ja". Hudvenlige farver. Svigermordrøm. Fuldt skrald på de sakrale nationale symboler.
Der er naturligvis forskrifter for at hænge ledende politikere op i lygtepæle. Alle partier og deres fodsoldater bør nærlæse "Retningslinjer for ophængning af valgplakater", som dikterer plakatformat, hængehøjde og frist for nedpilning. Ellers falder der, ud over en mulig valglussing, klækkelige bøder. Ingen kan påberåbe sig tvivl om de sager.
Tvivl er til gengæld fremherskende blandt befolkningen. Ifølge en af de seneste meningsmålinger, 30. april, er en tredjedel af Danmarks vælgere i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Mens de, der har besluttet sig, overvejende stemmer "ja" til at afskaffe forbeholdet.
Men ingen skal vide sig sikker, før det endelige valgresultat rammer skærmene rasende hurtigt med højeffektiv valgteknologi. Som noget fortidsfortroligt er det skik, at valgformanden med høj, klar røst skal forhøre sig, "Er der flere, der ønsker at afgive deres stemme", tre gange i tre verdenshjørner til slut. Det vækker som regel moro omkring de fyldte stemmeurner.
Det danske demokrati sikrer, at alle, eller næsten alle, er berettiget til at stemme. Borgere, som fysisk har svært ved at komme hjemmefra, indsatte i fængsler, hjemløse og indlagte på sygehuse. Dog ikke forsvundne personer; forsvundne i den forstand, at de på 15.-dagen før valget er eftersøgte og ikke blevet fundet. De må ikke stemme. Regelskriver-fiffiggrundigt må man sige.
Retskafne stemmeberettigede kan af egen drift undlade at stemme. Blive hjemme eller stemme blankt. Sofavælgere kaldes de nedsættende over en kam. Blanke stemmer kan være en markering af, at man ikke anerkender valgets præmis som noget, man har at indordne sig under. Men den skelnen snakkes der ikke så meget om.
Valgforskere og analytikere med forstand på menneskesindet siger samstemmende, at valgplakater virker. Ikke mindst over for sidste øjebliks-tvivlere. Alt efter, hvor man hører til på den politiske roulette, kan et politikersmil og et slogan være afgørende. SF's "Tættere sammen i usikre tider", de konservatives "Frihed og tryghed" kan gøre udslaget.
