Annonce
Aarhus

Så kan vi godt finde æbleskivepanden frem

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum. 

November – mørke, levende lys og forberedelse til decembers komme. Mange af os skal på skovtur og samle naturens ”pyntegenstande” til adventskrans og juledekorationer, og vi begynder så småt at søge opskrifter på julens bagværk. Æbleskiven er ofte det første af julens lækkerier, som finder vej til vores ganer. At bage æbleskiver kræver øvelse – opskrifter og variationerne er mange, og det kræver et par mundfulde, før vi finder den helt rigtige opskrift. Men æbleskiverne skal jo helst også være præsentable i deres udseende. Vi vil så gerne have de skal være runde, men ofte må vi servere et fadfuld lune, gyldne, men halvflade æbleskiver.


Fælles for mange erindringer om æbleskiver er, at de blev beskrevet som store. Op til tre gange større end nutidens.

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.


Annonce

Æbleskiven er en af de ældste danske kager - så gammel, at den ikke bages i ovn, men steges eller koges i fedt. Æbleskiverne var i gamle dage også uundværlige på ethvert festligt dækket bord. De blev nemlig førhen serveret og spist til de fleste af årets og livets højtider. For det meste som tilbehør til et hovedmåltid; men de optrådte til tider også i hovedrollen på menuen, ofte i selskab med øl eller brændevin i en lettere servering.

Før man havde udviklet alle andre søde sager, var æbleskiverne sammen med pebernødderne næsten enerådende på kagemenuen. Æbleskiverne var indbegrebet af lækkeri og derfor stærkt efterspurgte af alle slikmunde og til alle tider af døgnet. Man har beretninger om, at madmor måtte gemme de nybagte æbleskiver i et fad med en tallerken over og sætte disse under dynen i sin seng, indtil de skulle spises, for at være helt sikker på at de ikke forsvandt.

Oprindeligt blev æbleskiverne hævet med gær i de landlige køkkener. Æbleskiver med hævemiddel var mættende og udgjorde ofte en selvstændig servering. Fælles for mange erindringer om æbleskiver er, at de blev beskrevet som store. Op til tre gange større end nutidens.

Navnet æbleskive nævnes for første gang i en kogebog fra 1785. Men tilberedningen er ældre. I de ældste danske kogebøger optræder de som udbagte æbler, æbler bagt i smør eller æblekage. Tilberedningen er nogenlunde ens - kernehuse m.m. blev fjernet, og æblerne skåret i skiver. Der blev fremstillet en dej, som æblerne blev dyppet i, inden de blev bagt i smør på en pande. Ingredienserne til dejen var som udgangspunkt mel og mælk, men i de mere velhavende husholdninger bruges vin.

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.

Æbleskiver udviklede sig i det finere køkken gennem 1700-tallet med brug af raffinerede ingredienser som fransk vin, citroner og lignende, der udgjorde en marinade, som de skiveskårne æbler lå i, inden de blev dyppet i dej og stegt på panden. Nogle gange blev de i stedet kogt i smør eller fedt i en gryde.

I takt med at æbleskivepanden vandt udbredelse, blev opskrifter på æbleskiver stegt i pande stadig mere almindelige. En af de tidligste opskrifter, hvor æbleskivepanden nævnes, er fra 1801: ”En god halv potte sur tyk fløde slås godt i et kvarters tid, at den kan blive ganske tyk, heri kommes otte lod meget fint hvedemel, lidt sukker, meget lidt stødt kardemomme og afrevet citronskal, dette sammenrøres vel, når æblerne er skrællede og kernehusene stukket ud af dem, skæres de så tynde som muligt i skiver, de dyppes i dejen og bages i en æbleskivepande. De serveres varme. Bløde æbler er hertil de bedste”.

Æbleskivepanden blev et almindeligt fremstillingsredskab, da støbejernskomfuret fortrængte det åbne ildsted. Den danske fejring af højtiderne ændrede sig ikke, selvom der blev monteret ny teknologi i køkkenerne. Æbleskiverne kunne ikke undværes som festservering heller ikke hos byernes borgerskab. Anderledes var det med æblet som ingrediens. I borgerskabets køkken i byerne var det ikke altid muligt at opbevare æbler hen over vinteren fra påske til pinse, og æblestykket blev afløst af mere langtidsholdbare ingredienser, som kunne købes ved købmanden, og som samtidig passede bedre til et mere eksklusivt køkken – altså mandler, svesker og rosiner.

Annonce
Byudvikling For abonnenter

Skyskraber skåret lidt ned: Nu er byrådsflertal parat til at sige ja

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Vanvidskørsel på Aarhus Ø: Kommunen og politiet opfordrer hinanden til handling

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Aarhus

Tirsdagens coronatal: Flere østjyske kommuner har ingen nye smittede - Aarhus går dog ikke fri

Erhverv

Fodboldfeberen raser i Danmark: Hummel melder så godt som udsolgt af landsholdstrøjen

Byudvikling For abonnenter

Byggemand og samler: Olav de Linde har lageret fyldt med genbrug til sine byggeprojekter

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aarhus

Gemt værk til 1½ mio kroner: Folk i Nye går under egne fodspor

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus

Far og bror til sigtet i sag om påkørt betjent: Vi fik overtalt Mohamad til at melde sig

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Alarm 112

Kvinde angrebet med bushammer: Forsøgte at afværge slag med sin paraply

Aarhus For abonnenter

Mystisk mand køber hele villakvarterer op i Aarhus: Her er historien om Singh - manden ved døren

Aarhus

Nyt 18-etager hus i Forskerparken: Skræddersyet til tech-virksomheder

Annonce