x
Annonce
AGF

Så skete det: AGF fik papir på islandsk offensivspiller

Jon Dagur Thorsteinsson jubler over en scoring mod FC København i Vendsyssel-trøjen. Nu er han AGFer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Jon Dagur Thorsteinsson skifter fra Fulham til AGF på en tre-årig kontrakt.

FODBOLD: Han var lejet ud fra engelske Fulham til Vendsyssel i sidste sæson, og her gjorde han det så godt, at AGF faldt pladask for, hvad de så.

Og nu er islandske Jon Dagur Thorsteinsson så AGF-spiller. Den 20-årige A-landsholdsspiller har skrevet under på en tre-årig kontrakt.

Det kommer egentlig ikke som nogen stor overraskelse, for der har længe verseret rygterne om et hedt kærlighedsforhold parterne imellem og lægetjek, der var bestået.

- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at komme til AGF, der er en stor klub med et spændende hold. Fra mit år i 3F Superligaen har jeg ved selvsyn kunne konstatere, hvor fantastisk en opbakning AGF har og hvor stor en klub det er i Danmark, og jeg glæder mig nu til at komme til Aarhus og vise mig frem foran tilhængerne, siger Jón Dagur Thorsteinsson, der står noteret for tre A-landskampe for Island og 29 ungdomslandskampe.

Han nåede aldrig en førsteholdskamp for Fulham, men optrådte 49 gange på deres U23-mandskab, inden han i sommeren 2018 blev lejet ud til Vendsyssel.

Han nettede tre gange for Vendsyssel i den forgange sæson, og er kendt som lidt af en dødboldspecialist. - Jeg spiller mest på kanten eller inde på midten. Jeg er en offensiv hårdt arbejdende spiller, der holder af at være tæt på mål og med, hvor tingene sker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce