Annonce
Danmark

Sådan aflønnes de i EU

To, der kan stikke hovederne sammen i sikker forvisning om, at de ikke ryger på fattiggården sådan lige med det vuns - kommissionsdformand Jean-Claude Juncker og konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Arkivfoto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Løn og pensionsforhold for folkevalgte og ansatte i EU-systemet er kendetegnet ved mange tillæg og gunstig beskatning. Her følger en oversigt.

Enhedslistens spidskandidat til EU-valget 26. maj, Nikolaj Villumsen, vil, hvis han bliver valgt, rejse en debat med henblik på at få luget ud i de økonomiske goder, der tilfalder såvel parlamentarikerne, kommissærer som EU's ansatte, og som han finder ude af trit med de forhold, der gælder for størsteparten af vælgerbefolkningen.

Sådan som reglerne er skruet sammen i dag, honoreres indsatsen således:

Annonce

1 Parlamentarikerne

Grundlønnen, eller vederlaget, som det kaldes, er på cirka 65.400 kroner om måneden - eller 785.000 kroner om året.

Dagpenge: 2390 kroner skattefrit pr. mødedag. Med det beløb skal de afholde udgifter i forbindelse med arbejde i parlamentet, til for eksempel kost og logi.

Blyantspenge: 33.700 kroner skattefrit pr. måned. Beløbet skal dække udgifter til kontorhold ud over det, der stilles til rådighed i Bruxelles og Strassbourg, for eksempel i parlamentarikernes hjemlande. Ikke forbrugte midler skal ifølge reglerne tilbagebetales, men udgifterne skal ikke dokumenteres og er ikke underkastet nogen kontrol.

Eftervederlag: Når et parlamentsmedlem forlader parlamentet, udbetales fortsat en månedsløn for hvert år, vedkommende har været medlem af parlamentet, men minimum seks månedslønninger og maksimalt 24.

Pension: Parlamentarikernes pensionsalder er 63 år. Pensionsbeløbet udregnes som 3,5 procent af grundvederlaget for hvert hele år i parlamentet. Dog højst 70 procent i alt. Efter fem år i parlamentet venter således en årlig pension på omkring 137.000 kroner - omkring 550.000 kroner efter 20 år.

2 Kommissærerne

EU-kommissionens formand tjener 197.500 kroner om måneden - eller knap 2,4 millioner kroner om året. Næstformændene tjener hver 177.000 kroner om måneden - eller godt 2,1 millioner kroner om året. De øvrige kommissærer tjener hver 159.300 kroner om måneden - eller 1,9 millioner kroner om året.

Desuden kan de skattefrit modtage et husstandstillæg, et børnetillæg for hvert børn, et uddannelsestillæg til hvert af deres børn samt et boligtilskud på 15 procent af deres grundvederlag, altså 285.000 kroner om året - i formandens tilfælde 360.000 kroner.

Kommissærerne kan efter det 66. år oppebære livslang pension, udregnet efter embedsperiodens længde. Eksempelvis vil en kommissær, som stopper efter fem år, modtage omkring 240.000 kroner om året i pension resten af livet - fra vedkommende er fyldt 66 år.

EU-kommissærerne betaler ikke nationale skatter, men en særlig lav EU-skat.

3 De ansatte

De 32.000 ansatte i EU-kommissionen er aflønnet på forskellige løntrin og lønskalaer, men en typisk månedsløn er på omkring 65.000 kroner. Lønnen beskattes efter nogle EU-procenter, som ifølge EU-kommissionens oplysninger ligger på mellem 12 og 25.

Dertil kommer en række skattefrie tillæg, afhængig af ægtestand og antallet af børn: Et husholdningstillæg på knap 1400 kroner plus to procent af grundlønnen, et børnetillæg på 3000 kroner pr. barn under 18 år og et uddannelsestillæg på op til 2000 kroner om måneden pr. skole- eller uddannelsessøgende barn mellem fem og 26 år.

Desuden er der mulighed for et skattefrit udlandstillæg, der beregnes som 16 procent af grundlønnen samt alle andre tillæg.

Kilder: EU-Kommissionen, Europa- Parlamentet, Folketinget

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce