Annonce
Kultur

Sådan kan et soundtrack til Danmark også lyde

<p>Forskelligheden er styrken, mener medlemmerne i Hudna. Fra venstre Yossi Karutchi, Orhan Özgür Turan og Søren Bigum. PR-foto.</p>

Den århusianske trio Hudna blander musiktraditioner og forskellige kulturbaggrunde. Onsdag aften optræder bandet på Atlas.

Det kan være meget sundt at få rusket lidt op i sit verdensbillede.

Annonce

Det er netop hvad den århusianske trio Hudna har stilet efter de seneste tre-fire år.

De tre musikere; Orhan Özgür Turan, Søren Bigum og Yossi Karutchi er en bemærkelsesværdig størrelse.

Med rødder i henholdsvis Tyrkiet, Danmark og Israel, har trioen med stort overskud blandet traditionel tyrkisk folkemusik med mellemøstlige takter og toner samt vestlig roots-musik.

Instrumenteringen på det fortrinsvis instrumentale debutalbum fra sidste år tæller således den tyrkiske folkemusiks strengeinstrument baglama, Mellemøstens oud samt banjo, dobro og guitarer.

Hudna er blevet hædret ved flere lejligheder ved Danish Music Awards. I sommer optrådte bandet på årets Roskilde Festival.

Både herhjemme og i udlandet har bandets lyd vundet genklang.

»Vi har spillet en masse koncerter, siden vi udgav debutalbummet, og det har udviklet sig i mange retninger«, fortæller guitaristen Søren Bigum.

»Nogle aftener fremstår vi nærmest som et psych-rockband; andre gange er vi mere et stille folk-band. Det ser vi kun som et udtryk for, at man som kunstner er i bevægelse.«

»Desuden er vi begyndt også at tage udgangspunkt i den danske sangskat«, fortæller Yossi Karutchi og nævner Jakob Knudsens over 100 år gamle salme »Se Nu Stiger Solen« som en personlig favorit.

Det kan lyde som en kliché, men forskelligheden er styrken i Hudna. Sådan lyder det i hvert fald samstemmende fra Søren Bigum og Yossi Karutchi.

»Jeg læste på et tidspunkt om en virksomhed i Canada, hvor der var mange forskellige kulturer repræsenteret på arbejdspladsen. Det fordrede kort og godt en masse forskellige ideer. Det samme gælder for os,« siger Søren Bigum.

»Det handler ikke kun om musikken. Det handler ligeså meget om at lære noget om hinanden. Hvilket kan være et billede, som andre kan bruge som et godt eksempel.«

Han fortsætter:

»Forudsætningen for udvikling er en forstyrrelse af dit verdensbillede. Jeg har da været usikker på mig selv i løbet af tiden med det her band. Det kan man enten møde med modstand og frygt eller med åbenhed. Det gælder jo uanset hvad man arbejder med eller med hvem, man omgiver sig med.«

Yossi Karutchi nikker:

»Inklusion er et af nøgleordene«, siger han.

»Du kan se det som soundtrack til, hvordan Danmark også kan lyde,« bemærker Søren Bigum.

Århusiansk trio bestående af Orhan Özgür Turan, Søren Bigum samt Yossi Karutchi.
De tre musikere har rødder i henholdsvis Tyrkiet, Danmark og Israel.
Hudna udgav i 2013 et selvbetitlet debutalbum og vandt året efter en pris ved Danish Music Awards World.
Bandet optrådte på Roskilde Festival i år.
Onsdag 30. september gæster trioen Atlas i Aarhus.
Hudna betyder våbenhvile på arabisk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce