Annonce
Livsstil

Sådan kommer juletræerne til tops på Storebælt

Juletræerne består af en 6 meter høj mast, hvor der er monteret seks wirer med hver 4x12 og 2x10 styk LED-pærer. Lyskæderne et bygget op af B22-fatninger med Thomsons LED-mat kronepære 2,8W. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Når juletræerne traditionen tro bliver sat op på de 254 meter høje pyloner på Storebæltsbroen, spreder de ikke kun julestemning. De minder os også om, hvor stort et bygningsværk broen egentlig er.

En tradition. Det er det ord, driftsleder ved Storebæltsbroen, René Jensen, bruger om de lysende juletræer, der hvert år til december bliver sat på toppen af de 254 meter høje pyloner.

- Når vi går ind i julemåneden, kommer der lys på broen. Det giver lidt ekstra opmærksomhed omkring broen. De, der til dagligt pendler henover, har vænnet sig til den og opfatter den måske som en hurtig landevej, men når de ser lysene på toppen, kan det være de tænker: Nå ja, der er da i grunden også ret flotte pyloner, fortæller René Jensen.

Juletræer er måske nok for meget sagt. I virkeligheden består de af en seks meter høj mast, hvor der er monteret seks wirer med lyskæder med LED-pærer. Wirerne monteres i den ene ende på en glideramme som via snoretræk inde i masten, kan hæves og sænkes. Det er også gliderammen som stjernen, der består af to kraftige LED-lamper, monteres på. Den anden ende af wirerne fastgøres i pylondækket. Yderligere fire wirer sørger for stabilisering af masten.

Annonce
Wirerne monteres i den ene ende på en glideramme, som via et snoretræk inde i masten kan hæves og sænkes. Det er også gliderammen, som stjernen, der består af to kraftige LED-lamper, monteres på. Den anden ende af wirerne fastgøres i pylondækket. Yderligere fire wirer sørger for stabilisering af masten. Arkivfoto: Yilmaz Polat

En julet illusion

Der er flere grunde til, at det ikke er et træ. For det første er adgangsforholdene til pylonen ikke egnet til at kunne transportere så store ting som for eksempel et grantræ på seks meter. For det andet for at undgå en sikkerhedsmæssig risiko for at træet eller dele af det falder ned på kørebanen.

- For det tredje, så kan man ikke se forskel, når man kører på vejen. Der er mange, som rent faktisk tror, det er et rigtigt grantræ.

Forberedelserne inkluderet tager det omkring en dag at montere juletræerne, som de seneste tre år har haft LED-pærer som julelys. Masten bliver skruet fast på et beslag, der er boltet fast i pylonen. I alt fire stålwirer holder masten fast.

- Indtil videre har de klaret sig meget godt. Det værste, der kan ske, er, at den ene wire biver slået løs. Ellers står de grundigt fast deroppe, forklarer driftslederen, der også husker, at de lysende juletræer stod igennem orkanen i 1999.

- Det sjove er, at masten står midt på pylonen, hvor der er næsten vindstille. For når vinden slår ind på pylonen, går den lodret op.

Øverst på pylonerne er også monteret en vejrstation, kameraer og flylys. Fra 29. november får de selskab af juletræerne. For traditioner er til for at blive holdt i live.

- Der er sikkert mange kunder, der ville blive skuffet, hvis vi ikke satte dem op, fortæller René Jensen og nævner i samme ombæring, at han modtage beskeder fra folk, der kører over broen, hvis de kan se, at træerne ser anderledes ud, end de plejer.

Juletræerne tændes klokken 12 den sidste fredag før første søndag i advent. De slukkes igen den sidste hverdag i december.

Pylonerne er 254 meter høje. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Montering af de lysende juletræer på Storebæltsbroen. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce