Annonce
Erhverv

Sådan ser ejendomsmarkedet ud i Østjylland

Når der er vækst i økonomien, så efterspørger virksomhederne produktionslokaler og kontorlokaler, mens detailhandlen efterspørger butikslokaler.

Der er godt gang i den danske økonomi, og efterspørgslen er generelt stor. Der er dog forskel på hvilke markeder, der er mest berørt, og nationalt er der store forskelle på efterspørgslen og udbuddet af ledige erhvervslokaler.

I denne klumme gør vi, med udgangspunkt i de nyeste tilgængelige tal, status på udbuddet og den aktuelle efterspørgsel i Østjylland.

Annonce

Kontor

Der udbydes aktuelt cirka 279.000 kvadratmeter kontorlokaler i Østjylland, hvilket er anslået til at udgøre ni procent af alle eksisterende kontorlokaler. Det er en forøgelse på 30.000 kvadratmeter inden for de seneste 12 måneder.

Isoleret set er det en negativ udvikling, men det skal ses i forhold til at udbudsprocenten siden 2014 har været jævnt faldende fra over 11 procent ned til det nuværende niveau. Desuden er der inden for det seneste år blevet bygget flere nye kontorejendomme og selvom udbudsprocenten de seneste 12 måneder er steget fra 8,0 procent til 9,1 procent, så afslører et kig bagom tallene, at der anvendes cirka 20.000 flere kontorkvadratmeter i Østjylland, end det var tilfældet for blot 12 måneder siden.

Til sammenligning ligger landsgennemsnittet aktuelt på 7,5 procent.

Butik og retail

Der er ofte almen interesse, når der kommer nye butikker i gadebilledet og på den anden side selvfølgelig også, når der står butikslokaler tomme.

Tomme butikslokaler på centrale placeringer i de større byer her i regionen har de seneste år skabt en del debat. Internethandel samt manglende parkeringsmuligheder nævnes i Aarhus som nogle af de faktorer, der spiller ind.

Der er ingen tvivl om, at vi danskere handler mere og mere på internettet, og at der skal gøres en anderledes indsats fra detailhandlens side for at fastholde kunderne på gågaderne. Størrelserne på de butikker, som efterspørges af lejerne, er mindre i dag end de tidligere har været, og mange gange kan en opdeling af de tomme lejemål være nøglen til en udlejning.

I Østjylland står 5,8 procent af butikslokalerne tomme, mens landsgennemsnittet er 6,4 procent. I Vestjylland er 6,9 procent af butikslokalerne tomme og i Nordjylland er tallet 8,7 procent.

Kun i Region Hovedstaden kan man finde en mindre tomgang end i Østjylland, idet 4,0 procent af butikslokalerne der står tomme.

Tomgangen på 5,8 procent i Østjylland er en forøgelse på kun 0,3 procentpoint i de seneste 12 måneder, hvilket isoleret set ikke er særligt bekymrende. Se faktaboksen.

Aarhus

Når der i Aarhus alligevel er et øget fokus på tomme butikslokaler, så har opmærksomheden i høj grad rettet sig mod butikker på gågaderne.

Butikkerne på gågaderne er aktuelt særligt hårdt ramt af tomgang. Antallet af tomme butikslokaler på gågaderne i Aarhus var således pr. september 2019 helt oppe på 23 enheder; til sammenligning var tallet i 2015 kun 7 enheder 1.

Tomgangsstatistikkerne synes således ikke at varsle om et generelt problem i detailsegmentet, men i højere grad en mere isoleret problemstilling omkring strøgbeliggenhederne.

Lager og produktion

Der er stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme. Udbuddet er lille og er aktuelt helt nede på at udgøre 1,6 procent af den samlede bygningsmasse i Østjylland.

Efterspørgslen retter sig i stigende grad imod lokaler med højt til loftet – langt højere end for 10 år siden. Moderne lagerstyring og automatisering stiller nye og anderledes krav til lager- og logistikejendomme, end vi har set tidligere.

Kun en lille del af det i forvejen meget begrænsede udbud lever op til virksomhedernes ønsker om indretning og faciliteter. Det virker derfor sandsynligt, at tomgangen ikke kan komme længere ned end den er i øjeblikket.

Den store efterspørgsel må derfor forventes at resultere i opførelse af nye og moderne ejendomme, der kan dække virksomhedernes behov.

Udbuddet i Østjylland udgør kun 1,6 procent, mens landsgennemsnittet til sammenligning ligger på 1,8 procent.

Kenneth Bak indehaver, danbolig Erhverv Aarhus. Pressefoto

Tomgangsprocenter i Østjylland

2015: 5,60 procent

2016: 6,00 procent

2017: 5,30 procent

2018: 5,50 procent

2019: 5,8 procent

Kilde: Ejendomstorvet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce