Annonce
Aarhus

Sådan undgår du sammenstød med letbanen

Letbanetog er bredere end man måske tror - 2,65 meter - og derfor gælder det om at holde god afstand til skinnerne. Foto: Axel Schütt

Fodgængere, cyklister og bilister skal vænne sig til et nyt køretøj, der vejer 50 tons og ikke kan undvige og samtidig er hurtigt og støjsvagt.

AARHUS: Torsdag skete det, der måtte ske på et tidspunkt: Den nye letbane i Aarhus blev involveret i sit første uheld.

Uheldet skete, da en bilist i krydset Nørrebrogade og Vennelyst Boulevard blev forvirret og bremsede op på skinnerne, netop som et af letbanetogene kom kørende.

Letbanetoget, som vejer 50 tons, har en relativ lang bremselængde, og et sammenstød var uundgåeligt.

Skal man tro erfaringerne fra Bergen i Norge, som har en letbane, der i sin konstruktion minder en del om Aarhus Letbane, kommer der flere letbaneulykker i Danmarks næststørste by den kommende tid.

I Bergen er der sket en lang række ulykker, som er gået ud over både cyklister, fodgængere, bilister og passagerer siden starten i 2010.

Allerede under testkørslerne kolliderede to tomme tog med hinanden, og den uheldige start var blot begyndelsen på en lang række uheld med den norske letbane:

Annonce
Torsdag eftermiddag skete første ulykke med letbanen, da en 41-årige kvinde stødte sammen med et letbanetog. Foto: Jens Thaysen
Væk fra sporet i en fart. Ved en fart på 50 km/t har letbanetoget en bremselængde på 46 meter. Foto: Axel Schütt

Dødsulykke i Bergen

I løbet af de første to et halvt år var Bergen Letbane involveret i 58 ulykker.

Især venstresvingende bilister kom i karambolage med letbanetoget, men også mange fodgængere kom i ubehagelig nærkontakt med den nye aktør i den bergensiske trafik. For en 47-årig kvinde blev mødet fatalt. Hun døde efter at være blevet påkørt af Bybanen i oktober 2013.

Efter de første par år dalede frekvensen af ulykker i Bergen. Men der var i slutningen af 2016 stadig så store problemer med sikkerheden, at den administrerende direktør i Keolis, som er driftsselskabet for Bybanen, gik ud i Bergens Tidende med et opsigtsvækkende budskab.

- Vores vognførere er fortvivlede. Vi oplever for mange ulykker og næstenulykker langs Bybanen, forklarede direktøren, Gry Miriam Olsen.

Det samme kan ske i Aarhus. Eksempelvis krydser letbanen på strækningen fra Universitetshospitalet i Skejby til Nørreport flere veje og fodgængeovergange. Desuden deler letbanen pladsen med fodgængere og cyklister langs havnen mellem Nørreport og Dokk1.

Ifølge Aarhus Letbanes kommunikationschef, Jens Velling, er letbanen opmærksomme på erfaringerne fra Bergen.

- Sikkerhed har altid førsteprioritet, og letbaneførerne er derfor uddannet i at køre defensivt og udvise størst mulig hensyn til medtrafikanterne, siger han.

Lang bremselængde

Ifølge Aarhus Letbane er der en række forhold, man skal være opmærksom på, hvis man vil undgå ulykker:

A - Respekter den lange bremselængde: Letbanetogene bremser ikke så hurtigt som biler. Det betyder, at man skal sørge for at komme væk fra sporene så hurtigt som muligt.

Letbanetogets bremselængde ved 50 km/t er 46 meter. Til sammenligning skal en bil blot bruge 10-12 meter til at bremse ned fra samme hastighed.

Når der sker ulykker med letbanetog i udlandet, er bremselængden ofte årsagen.

B - Overholdfærdselsreglerne: At køre over for gult eller rødt er normalt farligt. Men når der er en letbane involveret, bliver det ekstra farligt. Et letbanetog vejer cirka 50 tons, og det vil altid være den anden part, som bliver den lille.

C - Brug øjnene: Et letbanetog kan ikke sammenlignes med de gammelkendte dieseltog fra Aarhus Nærbane, som man kunne høre på lang afstand. Letbanetogene støjer meget mindre, og derfor kan det være ekstra farligt at gå eller cykle tæt på sporene - især hvis man går med høretelefoner.

Alle letbanetog er i øvrigt udstyret med to typer advarselssignaler: En ringeklokke, som typisk bruges, hvis folk færdes tæt på sporene. Og et kraftigt advarselshorn, som har to toner. Den kraftigste tone lyder nærmest som et færgehorn.

D - Pas på bredden: Man skal ikke danne sig et indtryk af letbanetogenes bredde ved at kigge på sporene. Togene er meget bredere end sporvidden - 2,65 meter.

E - Cyklister skal passe ekstra på: Cyklister bør altid krydse letbanespor vinkelret. Ellers kan cyklens hjul hænge fast i skinnerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Dansk mesterhold henter Mette Tranborg

Læserbrev

Læserbrev: Stop barnepigestaten

Hæv prisen på cigaretter, forbyd rygning på gymnasier osv. Ja, hetzen vil ingen ende tage mod rygere. Nu vil Aarhus Kommune tage næste skridt – nemlig at forbyde rygning på offentlige steder. Jeg tror, alle kan blive enige om, at rygning er usundt. Men selvom vi som samfund har en bred konsensus om, at rygning ikke er godt, og vi skal forhindre unge i at ryge, så mener jeg ikke, statens og heriblandt Aarhus Kommunes tiltag for at mindske rygning er rigtige. Efter sommerferien lancerede den nye socialdemokratiske regering, at man vil sætte cigaretpriserne op med fem-ti kroner. Størstedelen af Folketingets partier mener, at prisen skal sættes yderligere op. Jeg har den grundlæggende holdning, at når man er over 18 år, så er man selv herre over, om man ryger eller ej. Det er ikke statens opgave at fortælle, hvorvidt det er okay at ryge eller ej. Derudover vil man med regeringens forslag ramme de svageste i samfundet. Folk, der har en bedre indkomst end gennemsnittet, bliver ikke ramt, da de har pengene til at forsætte. Men de borgere i samfundet, der hverken har penge til at ryge, hvis prisen bliver sat op, eller har overskuddet til at stoppe, vil blive ramt. Staten skal ikke ramme de svageste på pengepungen, men derimod hjælpe folk til at stoppe med rygestopskursus. Omkring 62 procent af rygerne vil gerne stoppe med at ryge, lad os give de mennesker nogle redskaber til at stoppe med at ryge. Hvis folk derimod er under 18 år, så mener jeg, at man skal sætte meget mere ind for at fortælle unge mennesker, at rygning er usundt, for at få begrænset muligheden for, at unge under 18 år i første omgang får adgang til tobak. Aarhus Kommune vil nu vedtage, at man ikke må ryge ude på bestemte offentlige steder. Rent basalt mener jeg ikke, at områder udenfor kan være røgfrie, da det er under åben himmel. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har den fulde forståelse for, at det kan være til gene for ikke-rygere, at de bliver tvunget til blive passivrygere, når de færdes på offentlige grunde. Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde. På den måde undgår man at køre videre på den uendelige hetz mod rygere, men skaber samtidig plads til ikke-rygere.

Annonce