Annonce
Østjylland

Særtransport mandag og tirsdag nat: Lysreguleringer, skilte og master skal graves op

Når de to kæmpe skorstensfiltre skal over Randersbro og videre ud til Leca Værket, skal der graves skilte, lysreguleringer og master op, for at det store gods kan komme til. Foto: Annelene Petersen
Når de to skorstensfiltre i nat og tirsdag nat skal køres til Leca Værket skal alle forhindringer graves op på deres vej. Det betyder, at både Verdo og Strøm Hansen A/S kører i forvejen og graver skilte, lysreguleringer og master op.

Randers: Det er store trafikale udfordringer, som særtransporterne fra Give Sværgods A/S står foran, når de to skorstensfiltre på henholdsvis 92 og 90 ton inklusiv lastbil skal fragtes fra Randers Havn til Leca Værket. Alt, hvad der er i vejen, skal graves op på ruten. Det være sig lysreguleringer, skilte og master.

- Følgebiler fra Verdo og Strøm Hansen kører i forvejen og gør plads til særtransporterne. Det betyder, at de graver skilte, lysreguleringer og master op. Noget af det kommer på plads med det samme, for eksempel lysreguleringer, dem kan vi jo ikke undvære, siger civilingeniør og trafikplanlægger, Alexander Svejstrup, Veje og trafik, Randers Kommune.

Det sker i aften og nat og så gentages det hele tirsdag aften og nat.

Skorstensfiltrene, der skal bruges i anlægget til røggasrensning, når Leca Danmark lægger om fra kulfyret produktion til at fyre med biomasse, er lavet af glasfiber og vejer henholdsvis 34 ton og 26 ton, og de transporteres til Hinge mandag mellem klokken 22 og klokken 5, og tirsdag mellem klokken 22 og klokken 5.

De kæmpestor konstruktioner er produceret i Baltikum og sejlet til Randers, hvor de har ligget og ventet på Randers Havn på videre lastbiltransport.

Annonce
Her pilles lysreguleringen på Kulholmsvej ned for at de store skorstensfiltre kan komme forbi. Foto: Annelene Petersen

Komplicerede beregninger bag

Der er lavet komplicerede beregninger på særtransportens tryk og belastning på Randersbro, og derefter er tilladelsen givet, forklarer Alexander Svejstrup.

- Vejdirektoratet har en portal, hvor alle broværker og tunneller er beskrevet i Danmark, og broerne har fået en klasse og en norm for, hvor meget vægt, der må køres med på dem. Det afhænger jo af mange faktorer så som spændvidde på broen, afstanden mellem bropiller, antal aksler på køretøjet, køretøjets hastighed, hvor på broen, der køres med mere. Og lad mig bare sige, at vi er ikke bekymrede over den her transport. Der kunne skrues yderligere på det ved at forbyde andre køretøjer på broen samtidig med, men det er ikke skønnet nødvendigt, siger Alexander Svejstrup.

Særtransporten skal køre modsat færdselsretningen, hvor der køres direkte oven på bropillerne, og der må ikke køres med mere end ti kilometer i timen på broen, mens resten af transporten må gå op til 60 kilometer i timen.

Hvem betaler så for at de store skorstensfiltre kan komme til Hinge?

- Alle regninger sendes til vognmanden. Der går ingen skattekroner til det her, det skal borgerne ikke betale for. Men kommunen er behjælpelig med tilladelse og information om særtransporterne, siger Alexander Svejstrup.

Turene koster 250.000 kroner

Vognmanden fortæller, at regningen løber op i omkring 250.000 kroner for det hele.

- Og det er ikke noget, vi er bekymret for, det her. Broen skal nok holde, siger partner i Give Sværtransport A/S, Jan H. Rafn, der selv har kørt ruten nogle gange for at være på den sikre side med at de 7,45 meter brede, 9,06 meter høje og 36,5 meter lange skorstensfiltre kan bugseres rundt.

Han oplyser, at det bestemt ikke er det tungeste gods firmaet har kørt med.

- Nej, det her er ikke noget, vi er uvant med. Det største vi har kørt med er på den anden side af 300 ton. det har været industrielt gods, offshore fra fabrik til havn, siger Jan H. Rafn, der fortæller at firmaet har fire følgebiler med til at sørge for at trafikken ikke kommer for tæt på særtransporterne.

Han kører i øvrigt selv med i aften og tirsdag aften.

- Ja, når det er mig, der har beregnet ruten, så kører jeg selv med, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce