Annonce
Debat

Sølle, at vi ikke kerer os om vores egne

Vi skal gribe i egen barm og selv bidrage til pasning af vores ældre, mener læserbrevsskribent. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆSERBREV: Endnu engang er plejehjemmene på forsiden med noget, der nærmest ligner vanrøgt. Det er utilgiveligt og noget må gøres. Det er vi enige om, alle mand.

Og så starter den berettigede klage. Man klager til lederen og ender til sidst ved rådmanden. Derfra bliver klagen sendt tilbage til lederen og ender endnu engang på "gulvet" ved den/dem, der er klaget over i første instans.

De står så med sorteper og skal redegøre for manglende hjælp, varme hænder etc. - ja, dybest set for egen afmagt.

Men hvad skal de egentlig stille op med en sådan klage, for de har jo ikke bemyndigelse til at bevilge flere penge til området. De er ansat i en sikkert stram vagtplan og skal gøre deres bedste. Ikke andet.

Jeg tillader mig derfor endnu engang at prise den spanske model , hvor man kerer sig om familien.

I Danmark køber vi os til aflad. Og det er fra vugge til grav. Og når man har betalt, føler den enkelte, at rengøring, børnepasning, SFO , ældrepleje og plejehjem er ude af egne hænder. Alle forlanger en fuld pakke, og ingen deltager aktivt i de valg, vi har truffet på vegne af den enkelte. Mantraet lyder: Vi har betalt, og så har I bare at ...


Bare vi kan få skippet børn og de gamle afsted og betale andre for at passe dem, så er den ged barberet. For så kan vi få bedre tid til os selv.

Klaus Rou Jensen


Det er sgu et sølle samfund. Bare vi kan få skippet børn og de gamle afsted og betale andre for at passe dem, så er den ged barberet. For så kan vi få bedre tid til os selv.

Fakta er dog, om man betaler fem-ti eller 15.000 kroner om måneden for en plejehjemsplads, gør ingen forskel. Men er der betalt, så er en 24/7-ordning et krav. Nu er det bare sådan, at en mandsopdækning - om det er en ældre, en misbruger, eller hvad ved jeg - koster langt over en million kroner om året.

Måske det var bedre at forventningsafstemme med institutionen/plejehjemmet og så gribe lidt i egen barm. Ideen med at købe sig til frihed for at tage sig af ens egne er simpelthen for sølle. Der vil aldrig være nok økonomi til at indfri alles behov, så de pårørende må inddrages noget mere - også selvom de har betalt.

Jeg ved af egen erfaring, at tiden er givet godt ud, og sorgen på den sidste dag bliver nemmere at håndtere. Min mor boede hos mig de sidste år, hun levede. Den model kan være svær, men mindre vil være berigende for alle parter.

Jeg tror på plejepersonalet, jeg ved, de ofrer sig. Jeg ved også, der er brådne kar deriblandt, de skal ikke skånes, men førstnævnte skal have hjælp. Og deri kan vi starte med os selv - det har alle parter fortjent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt notat: Flere er blevet smittet ved eid-fester og en begravelse

Aarhus

Tre ud af fire århusianske studerende må blive hjemme i år: Det er pisse surt, fortæller de

Annonce