Annonce
Sport

Søren Kraghs kamp mod uret er ensomhed i konstant lidelse

Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Søren Kragh Andersens vigtigste våben i tidskørsler er evnen til at udholde smerte i lang tid.

De fleste, der er i stand til at holde balancen på en cykel, kan køre 27 kilometer uden de store problemer.

At køre samme distance så hurtigt, som det overhovedet lader sig gøre, med smerten væltende ud af alle porer, er en helt anden historie.

Sådan er det at køre enkeltstart på allerhøjeste niveau. Som fredag i Tour de France.

De ryttere, der ikke går op i kampen mod uret, får en halv fridag. For danskeren Søren Kragh Andersen venter derimod mere end en halv times ensom og konstant lidelse.

- Jeg tror ikke, at ret mange mennesker har en anelse om, hvilken smerte det giver, og hvad det vil sige at køre en enkeltstart helt mutters alene på smertegrænsen i næsten 40 minutter.

- Hvert eneste sekund skal jeg mærke efter, hvordan det føles. Jeg er i en anden verden og fuldstændig fokuseret på min krop, og hvad jeg er i gang med, siger Søren Kragh Andersen.

I de seneste par år har han markeret sig som en af verdens bedste i den udmarvende disciplin. Især hvis enkeltstarten er placeret midt i et etapeløb, og der er gået nogle hårde dage forud.

Han er en af de ryttere, der har evnen til at forsvinde ind en "zone", når han kører alene. En mand, der kun kæmper mod sig selv og tiden.

- Det er først, når jeg kommer af cyklen og op på hometraineren og "ruller af", at jeg så småt begynder at komme tilbage til virkeligheden, siger han.

At køre enkeltstart drejer sig om andet og mere end at have de berømte gode ben og sidde aerodynamisk på cyklen.

Først og fremmest handler det om at kende sin smertetærskel og at kunne holde ud at ramme den kilometer efter kilometer uden pause.

- Du kan ikke rigtig flytte smertegrænsen, men du skal have en fornemmelse af, hvor den er. Du må ikke gå over den, men du skal kunne æde dig selv så meget, at du er lige på grænsen hele tiden.

- Den følelse er utrolig vigtig: Hvor hurtigt kan jeg køre i 20, 30 eller 40 minutter? Afhængig af hvor lang enkeltstarten er, siger Søren Kragh Andersen.

Det er mindre end en måned siden, han blev nummer fire og tre på de to enkeltstarter i Schweiz Rundt. Sidste år blev han femtebedst i disciplinen i Tour de France.

Den slags resultater giver løfter om mere, men Søren Kragh Andersen er ikke en mand, der drømmer om den store sejr. Han knokler og venter på, at den kommer.

- Nu har jeg været tæt på rigtig mange gange de seneste to år. Blandt de bedste tre-fem ryttere.

- Jeg håber, at det bare er et spørgsmål om tid, før jeg vinder en enkeltstart. At vinde i Tour de France vil selvfølgelig være kæmpestort, men det er også ekstremt svært, konstaterer Søren Kragh Andersen.

Der er ikke så mange dikkedarer med væddeløberen fra Strib på Vestfyn.

Den 24-årige Sunweb-rytter sidder ikke som nogle af sine kolleger i timevis og gennemgår ruterne på Google Maps for at forberede sig minutiøst på hvert enkelt vejbump.

- Du kan også overtænke det, tror jeg. Jeg kan godt lide bare at køre ruten igennem om morgenen. Og det er så det. Lige at se svingene, og så er det jo egentlig bare at give den fuld gas.

- Det er ikke så kompliceret, siger han.

Søren Kragh Andersen kører ud på ruten fredag klokken 15.34.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce