Annonce
Aarhus

Søstrene Grene tordner derudad: To millioner følgere på de sociale medier

Familieejede Søstrene Grene har en stærk kultur og følges af to millioner på de sociale medier. 90 procent af kunderne er kvinder. Og søstrene er ikke til salg.

AARHUS: Søstrene Grene tordner derudad. Butikkerne bliver flere og flere, omsætningen stiger voldsomt, og butikkerne og deres produkter er så interessante, at to millioner mennesker følger Søstrene Grene på Facebook.

- Vi er Danmarks største firmaside, siger Mikkel Grene, den ene af de to direktører og ejere af familiefirmaet fra 1973. Han er CEO, chef for ledelse og administration, mens broderen Cresten er kreativ direktør.

Men hvad er forklaringen på, at en kæde og dens varer i den grad kan være så interessant, at den på et år kan sælge varer for 1,6 milliarder kroner - og beløbet er steget voldsomt det seneste par år.

Ud over at virksomheden har en rigtig god fornemmelse for kundernes behov og smag, mener Mikkel Grene, at det også har at gøre med, at medarbejderne har en god hverdag på jobbet, og de spiller med, når der skal udvikles.

Annonce
Mikkel Grene er direktør og ejer af Søstrene Grene Foto: Jens Thaysen

Søstrene Grene

Søstrene Grene er grundlagt i Aarhus i 1973 af søstrene Inger og Ruth Grene.

Virksomheden har 160 butikker i 12 lande, heraf 57 i Danmark.

Tre ligger i Aarhus, og bortset fra dem drives alle på franchisebasis.

Omsætningen i seneste regnskabsår er på 1,6 milliarder kroner.

Hovedkontoret ligger på Mariane Thomsens Gade i Aarhus Ø.

Til nytår åbner Søstrene Grene et nyt logistikcenter i Årslev i det vestlige Aarhus.

Virksomheden ledes af brødrene Mikkel og Cresten Grene.

Går rundt til alle

Mikkel Grene er varm fortaler for værdibaseret ledelse. Han bryder sig ikke om at være inde over alt og have fingrene nede i alle afdelinger.

- Det kan være fristende, men den går ikke i takt med, at virksomheden bliver større. Personligt bruger jeg 80 procent af min tid på at lede de flere end 90 personer på to etager på hovedkontoret og 50 mand på logistikcenteret, forklarer han. I alt er der 150 medarbejdere i Aarhus og Holland tilknyttet hovedkontoret, og dertil kommer medarbejderne i butikkerne.

Faste ineffektive møder, som bare sættes i kalenderen for at have dem, er han heller ikke fan af.

- Men hver dag går jeg en runde og taler med alle medarbejdere om stort og småt. Værdiledelse er særlig vigtig i forhold til rekruttering, mener han, der har sagt nej til mange samarbejdspartnere, som ville investere store penge i Søstrene Grene, men virkede mere interesserede i profit end i organisationen.

Føler stolthed

- Det kræver ansvar og forpligtelse at lede en virksomhed godt. En stor del af danskernes liv er at gå på arbejde, og det har stor betydning, om man har det godt på jobbet. Hvis man er glad, kommer man også glad hjem, siger Mikkel Grene, der er meget bevidst om, at mange har givet deres liv til virksomheden.

- Det er spændende at arbejde med mennesker og sætte et hold, så to og to bliver fem. Hos os taler vi om "søster-ånden", der står for arbejdsglæde og god stemning. Der er et godt fællesskab omkring Søstrene Grene, der er gode værdier, folk føler stolthed ved at være her, og vi har dygtige medarbejdere, siger Mikkel Grene, der hylder en god omgangsform med respekt og ordentlighed.

- Det er vi selv vokset op med i familien, siger Mikkel Grene, der er 45 år. Han kom tidligt ind i forretningen, så en egentlig uddannelse har han ikke.

- Jeg er autodidakt, bruger min sunde fornuft og tænker ud af boksen, siger han og føjer til, at han dog har taget forskellige kurser.

Skæve indfald

- Vores forretning har brug for skæve indfald, og ideer kan komme fra alle i organisationen. Vi har en stærk decentralisering, hvor vi sætter rammerne. I den her branche skal man være parat hele tiden. Ellers kan tæppe blive trukket væk under forretningen på ganske kort tid, siger Mikkel Grene, der svarer "ingen" på spørgsmålet om, hvor mange konkurrenter, Søstrene Grene har.

Det kreative har han og bror Cresten på 50 år muligvis fra opvæksten. Begge har gået på Rudolf Steiner Skolen på Strandvejen i Aarhus, og familien boede ikke så langt derfra i en villa på Niels W. Gades Vej. Det var også der, det hele begyndte. I begyndelsen uden fortjeneste. Først da forældrene fik ideen til at sy hynder til kirkesæder, begyndte klokkerne at ringe for det gode.

Faderen Knud Cresten Vaupel Olsen er død, men deres mor Inger Grene på 83 år kommer stadig i forretningen. Dens navn er også et familieforetagende. Søstrene Grene, Anna og Clara, de gennemgående figurer bag navnet, i annoncer og reklamer, er sønnernes to ugifte fastre fra Skjern.

57 butikker i Danmark

Søstrene Grene vokser hele tiden, men ledelsen er meget bevidst om, hvilke lande og områder, det betaler sig at åbne forretninger i. Det handler om Europa og Japan.

Lige nu består kæden af 160 butikker.

Flest er i Danmark med snart 57, heraf seks i København og tre i Aarhus, på Søndergade, i Bruun's Galleri og i City Vest.

Derudover er der butikker i Norge, Tyskland, Sverige, Island, England, Irland, Nordirland, Holland, Spanien, Frankrig og Japan, der har to og en tredje på vej.

På nær de tre i Aarhus drives alle på franchisebasis.

Omsætningen på 1,6 milliarder kroner i 2017 er 40 procent over året før, og 2016 var 35 procent over 2015.

- Vi aflægger snart årsregnskab og venter, at egenkapitalen vil ligge på cirka 172 millioner kroner i koncernen.

Ingen konkurrenter

Mikkel Grene ryster tal og kendsgerninger om forretningen ud af ærmet lige så hurtigt, som spørgsmålene falder. Han har det hele i hovedet.

Man får dette svar, når man spørger, hvem der handler hos Søstrene Grene:

- 90 procent er kvinder - i alle aldre. Mænd bryder sig ikke om at komme ind i sådan en labyrint. De vil hurtigt ind og hurtigt ud, mens kvinder gerne vil gå rundt og gøre opdagelser, siger Mikkel Grene.

Samtalen foregår på det ret nye kontor i Pakhusene på Aarhus Ø, hvor Søstrene har været siden 1. april efter at have haft hovedkontor på Strandvejen. Nu er det hele, design, kommunikation, it, finans og retail samlet i huset med den smukke udsigt over vandet og byhaverne. 80 medarbejdere på to etager.

Til nytår tager virksomheden et splinternyt logistikcenter til 185 millioner kroner i brug i Aarslev lige ved motorvejen

Til det skal en del af finansieringen hentes via realkredit.

- Det er vigtigt for os at være i Aarhus, selv om det måske er lidt dyrere, end hvis vi flyttede længere ud. Vi er grundlagt i Aarhus, og byen er en del af vores dna. Vi vil også være tæt på byens puls ligesom dengang, vi lå på Strandvejen, siger Mikkel Grene.

Lys og servietter

Hvad kender og husker folk så Søstrene Grene for?

- Vi har altid været forbundet med lys og servietter, selv om de kun udgør tre procent af omsætningen - det er vores mælk og smør, siger Mikkel Grene og føjer til, at postkort kommer kunderne også efter. Der kommer ny kollektion hver måned.

Men et hurtigt rundspørge blandt kvinderne på mediehusets redaktion viser, at boliginteriør fylder mest i kundernes hoveder.

- Måske er det mest en undskyldning for at komme ind i butikken, at kvinderne taler om, at de skal købe lys og servietter, tilføjer Mikkel Grene med et smil. Og så bemærker han, at "til jul vælter folk også ind for at se, hvad vi har fundet på af moderne julepynt med god stil".

I marts og september står folk i kø for at købe små møbler fra søstrenes nye kollektion.

- De er lækre og skyldes vores gode designere, og møblerne interesserer alle, siger Mikkel Grene.

Når forretningen kan gå så godt, hænger det også sammen med, at Søstrene Grene køber ind i kæmpestore partier, og der kommer stort set intet på udsalg. Alt bliver solgt.

Ikke til salg

Der har været forespørgsler, men Søstrene Grene er ikke til salg, siger Mikkel Grene.

- Vi har ikke haft konkret dialog med potentielle købere, da Søstrene Grene ikke er til salg. Vi er glade for selv at eje, da det giver os en god mulighed for at drive virksomheden ud fra vores værdier og med den kultur, som vi og vores medarbejdere sætter pris på. Desuden giver familieejerskabet os mulighed for at arbejde langsigtet, for eksempel ved at ansætte mange nye medarbejdere. De skal løfte os på den lange bane, men er en stor omkostning her og nu, siger Mikkel Grene.

Det er møbler af denne type, kunderne står i kø efter. Snart gør de det igen i denne måned. Foto: Søstrene Grene
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce