Annonce
Indland

S: Danskere skal kunne købe klima-aflad i ny skovfond

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En skovfond for både virksomheder og borgere kan bidrage til at løse klimakrise, mener Socialdemokratiet.

Igennem en national skovfond skal danskere have mulighed for at kompensere for deres CO2-udledning fra for eksempel flyrejser.

Ved at indbetale til fonden skal man kunne sikre sig, at der bliver opført ny skov i Danmark.

Sådan lyder et forslag fra Socialdemokratiet, der torsdag klokken 13 præsenterer et nyt skovudspil.

Det sker i Hareskoven nordvest for København, hvor man ifølge Facebook-begivenheden kan komme "på skovtur med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen," og den kendte naturformidler Sebastian Klein.

- Tanken er den at lave en fond, hvor man kan indbetale, og så vil fonden opføre skov. Det at opføre skov og plante træer er faktisk noget af det, der er bedst til at binde CO2, siger S-formand Mette Frederiksen.

Igennem flere projekter og organisationer er det allerede i dag muligt at klimakompensere.

Men med en national fond ønsker S-formanden at give klimabevidste danskere "vished for, at det faktisk også bliver gjort."

Hun tror, at der både hos virksomheder og blandt borgere vil være stor interesse for en national ordning.

- Jeg kan mærke, at klimaaktivismen stiger i de her år. Det gælder ikke mindst hos børn og unge, som både vil tale om klima og ønsker handling, siger hun.

Endnu er skovfonden kun et forslag, så flere praktiske dele - for eksempel hvordan indbetalingen skal foregå - er endnu ikke på plads, forklarer Mette Frederiksen.

Hun mener dog, at det kan blive en "effektiv" løsning.

- Dem, der gerne vil have lov til at klimakompensere, skal kunne gøre det herhjemme, siger hun.

Hos Danmarks Naturfredningsforening møder forslaget om en skovfond i udgangspunktet opbakning, da "mere skov og natur er en helt central del af løsningen på klimakrisen".

Dog kan forslaget i foreningens øjne godt fintunes.

- Vi så gerne, at man tænkte sådan en klimafond bredere og også fokuserede på andre naturtyper.

- Vi ved for eksempel, at der også er rigtig stor klimaeffekt ved at tage lavbundsarealer ud af produktion og omlægge dem til natur, siger præsident Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.

Skovudspillet fra Socialdemokratiet indeholder også et forslag om mere bynær skov til gavn for drikkevandet samt i alt 75.000 hektar urørt skov, der skal styrke biodiversiteten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce