Annonce
Danmark

S: Folketinget skal ikke bestemme løn i ministerierne

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har indført en undtagelse i lønregler, så hendes stabschef kan få rekordhøj løn.

At Mette Frederiksens mangeårige personlige rådgiver og nu stabschef i Statsministeriet skal have en rekordhøj løn sammenlignet med andre særlige rådgivere er ikke noget, som Folketingets ledelse, skal blande sig i.

I hvert fald ikke, når det står til Socialdemokratiet.

- De andre partier er velkomne til at tage sagen op i præsidiet. Men det er ikke Folketinget, der bestemmer lønniveauet over for specifikke ansatte i ministerierne. Det har det heller ikke været under tidligere regeringer.

- Regeringen gør gerne rede for, hvordan den ansætter og aflønner særlige rådgivere. Men med undtagelse af Martin Rossen, der får en særlig rolle som stabschef, så er maksimallønnen for særlige rådgivere den samme som under den tidligere regering, siger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet.

Der har indtil nu være et lønloft for ministres særlige rådgivere på 1,07 millioner kroner om året eksklusive pension.

Statsministeren har dog i reglerne indført en undtagelse fra loftet, der gælder hendes stabschef, skriver DR Nyheder.

Derfor kan Martin Rossen se frem til en hyre, der ligger noget over sine rådgiverkollegers. Han får nemlig en årlig løn på 1,23 millioner eksklusive pension.

Når pension regnes med, løber det op i 1,44 millioner årligt, og det er rekord for en særlig rådgiver, skriver DR Nyheder.

Jens Rohde (R), der er medlem af Folketingets Præsidium, ønsker på baggrund af Martin Rossens særlige lønvilkår, at det fremover er Folketinget, der skal fastsætte den maksimale løn.

Også præsidiemedlemmerne Pia Kjærsgaard (DF) og Karen Ellemann (V), ønsker at Folketingets ledelse skal diskutere Martin Rossens lønvilkår og rolle i regeringen.

Men det vil være "uklogt", hvis lønnen fastlægges i Folketinget frem for i ministerierne, mener Jesper Petersen.

- Det er ikke fornuftigt, at Folketinget skal diktere bestemte lønninger på alle mulige områder. Der gælder en offentlig lønpolitik, og den forhandler man inden for i ministerierne.

Spørgsmål: Men der er masser af offentlige ansatte fra sygeplejersker til lærere, der har fastlagte løntrin ud fra anciennitet. Så er det vel rimeligt nok, at man også for en særlig rådgiver bliver enige om en maksimalløn?

- Det er et overenskomstmæssigt spørgsmål, hvordan man er lønnet forskellige steder i den offentlige sektor. Her er der også nogle muligheder for Statsministeriet at operere inden for, og det har det gjort.

Spørgsmål: Var det Martin Rossen, der krævede en højere løn, eller var det Mette Frederiksens ønske?

- Jeg kan ikke redegøre for den nærmere proces. Men maksimallønnen for de særlige rådgivere er det samme som under den tidligere regering med undtagelse af Martin Rossen, siger Jesper Petersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce